Ambulanceassistent
Hvad handler artiklen om?. Denne artikels indledning bør kort forklare, hvad artiklen handler om, jf. stilmanualen. |
Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2026) |

Alle ambulancer i Danmark er bemandet med to mand hvoraf mindst en er ambulancebehandler, den anden skal være uddannet mindst ambulanceassistent. Efter endt uddannelse er man i stand til at assistere ambulancebehandleren med håndtering og behandling af patienterne.
Uddannelse
[redigér | rediger kildetekst]Obs. Det er ikke længere muligt at uddanne sig til ambulanceassistent.[siden hvornår?] I dag bliver man uddannet direkte til ambulancebehandler.[kilde mangler]
Uddannelsen til ambulanceassistent er en del af erhvervsuddannelsen til redder. Den teoretiske del af uddannelsen foregår hos Erhvervsskolen Nordsjælland eller EUC Vest i Esbjerg (tidl. Esbjerg Tekniske Skole).
Den indeholder:
- ca. 11 måneders teoretisk undervisning i blandt andet: anatomi, fysiologi, hygiejne, kemi, samfundsfag, symptomlære, sygdomslære, observationsteknik, genoplivning og defibrillering, fødselslære og pleje af nyfødte, farmakologi, sociale og lovmæssige forhold, psykologi og psykiatri. Herunder også uddannelse i brand, redning og frigørelse.
- 4 måneders praktik på et hospital.
- ca. 12 måneders ambulancepraktik
Hele uddannelsen tager 2 år og 3 måneder.
Efter at have fungeret som ambulanceassistent i 18 måneder kan man videreuddanne sig til ambulancebehandler og efter yderligere 36 måneder til paramediciner.
I 2016 blev der indgået 157 uddannelsesaftaler indenfor området i Danmark.
Generelle ansættelseskrav
[redigér | rediger kildetekst]- Mindst 9. klasses eksamen
- På ansættelsesdatoen være fyldt 21 år
- Højde 165-190 cm uden fodtøj
- Må ikke være kasseret på session
- God fysik og et godt helbred.
- Synsstyrke på det dårligste øje mindst 6/12 uden brug af briller eller kontaktlinser
- Ren straffeattest
- Kørekort til almindelig bil (kategori B)
- Normal hørelse
Der kan være yderligere krav hos det enkelte firma, man søger ansættelse hos.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger / kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Bekendtgørelse om planlægning af den præhospitale indsats og uddannelse af ambulancepersonale m.v.
- Redderuddannelsen hos Falck
- Redderuddannelsen hos Københavns Brandvæsen Arkiveret 22. juni 2007 hos Wayback Machine
- Undervisningsministeriet: Uddannelsen til redder
- TEC Rednings hjemmeside[permanent dødt link]
| Spire Denne artikel om et job eller en stillingsbetegnelse er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |