Faktaboks

Agne Beijer
Født
24. december 1888, Stockholm, Sverige
Død
16. marts 1975

Agne Beijer var en svensk teaterforsker og -anmelder, han var den første professor i teaterhistorie i Norden (Stockholm 1946-1957).

Agne Beijers forskningsområde var især barokteatret, og han genopdagede og stod for restaureringen af Drottningholms slottsteater 1921-1922, og han oprettede i tilknytning hertil Drottningholms teatermuseum (nu Sveriges Teatermuseum).

Sammen med den franske forsker Pierre-Louis Duchartre (1894-1983) udgav Agne Beijer i 1928 Le Recueil Fossard, en samling betydningsfulde commedia dell’arte-billeder fra slutningen af 1500-tallet, samlet af den franske musiker François Fossard (1642-1702), hvoraf ca. halvdelen findes på Nationalmuseum i Stockholm.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig