Chandigarh

Delingen af Punjab i 1947 i en pakistansk og en indisk del betød, at der var behov for en hovedstad til indisk Punjab – Lahore var tidligere hovedstad i det samlede Punjab, men lå altså nu i Pakistan. På invitation fra den indiske regering blev den amerikanske arkitekt Albert Mayer (1897-1981) udset til at udvikle grundplanerne for den nye hovedstad.

Chandigarh blev grundlagt i 1950 efter datidens europæiske byplansidealer, som de blev udformet af den schweizisk-franske modernistiske arkitekt Le Corbusier, der også har tegnet parlamentet og andre større bygningsanlæg.

Byens plan udlægger 47 sektorer på 1200×800 meter i et overdimensioneret retvinklet vej- og stisystem og med et hierarki af funktioner, heraf administration og højere uddannelse, industri m.m. samlet i særlige sektorer. Det geografiske og symbolske fokuspunkt for byplanen er det monumentale regeringskompleks, Capitol.

Chandigarh kan virke fremmed og usammenhængende i forhold til andre indiske byer, men anses af mange bosatte for at være attraktiv. Arkitekturen er ringest i de private boligkvarterer, betonfunktionalistisk i den administrative sektor og mere vellykket i det offentlige murstensboligbyggeri.

Den vigtigste arbejdsgiver i byen er de offentlige kontorer, og der findes en del småindustri og en række IT-virksomheder.

Le Corbusiers skulpturelle regeringsbygninger på Capitol hører til blandt hans — og modernismens — ypperste arkitekturværker. Deres betydning er blevet internationalt anerkendt ved at Capitolkomplekset i Chandigarh i 2016 blev optaget på UNESCO’s Verdensarvsliste. Det skete som en del af en serie, der omfatter 17 steder fordelt på syv lande, som tilsammen formidler Le Corbusiers verdensomspændende aftryk inden for den moderne arkitekturs udvikling.

• Indien
• Indiens geografi
• Indiens forfatning
• forbundsterritorie
• Indiens delstater og hovedstæder

• Pladsen på UNESCO's Verdensarvsliste