Desmond Tutu

Desmond Tutu blev født af forældre, som var henholdsvis xhosa og motswana. Familien var, som han selv udtalte det, "hverken rige eller ludfattige". Han blev døbt i den lokale metodistkirke, og i forbindelse med skolegangen blev han tilknyttet den anglikanske kirke.

Han blev optaget medicinstudiet på University of the Witwatersrand, men da forældrene ikke kunne betale optagelsesgebyret, begyndte han i stedet på læreruddannelsen. I forbindelse med lærergerningen mødte han Nomalizo Leah Shenxane (født 1933), som var lærerstuderende; de blev gift i 1955 og fik fire børn.

Da apartheidstyret i 1953 indførte loven The Bantu Education Act, der medførte raceopdeling af undervisningssektoren, forlod Desmond Tutu lærergerningen. Han valgte efterfølgende at blive anglikansk præst og studerede sideløbende teologi, og han var inspireret af bl.a. befrielsesteologi og Black Theology.

Tutus status inden for den anglikanske kirke voksede. I 1975 blev han som den første sorte udnævnt til rektor af St Mary's Cathedral i Johannesburg, den fjerde højeste position inden for den sydafrikanske anglikanske kirke, hvilket blev genstand for stor opmærksomhed i de sydafrikanske medier.

I 1978 blev han generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd (South African Council of Churches), biskop i Johannesburg i 1985, og ærkebiskop i Cape Town i 1986.

Desmond Tutu var en skarp modstander af apartheid, og han brugte sin position som kirkelig leder til både at rette kritik mod det sydafrikanske styre og til at støtte den ikkevoldelig modstandskamp. I 1979 besøgte Tutu Danmark i sin egenskab af nyudnævnt generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd. Han benyttede besøget til at tale for et internationalt handelsboykot af Sydafrika og kaldte den danske import af kul fra apartheidstyret for skamløs.

Udtalelsen vakte stor international opsigt og bevirkede, at Danmark som det første land indførte handelssanktioner mod Sydafrika. Kort efter fulgte en række andre lande dette eksempel.

Udtalelsen bevirkede også, at Desmond Tutu ved hjemkomsten til Sydafrika fik inddraget sit pas.

Nelson Mandela udnævnte i 1995 Desmond Tutu til leder af den nyetablerede Sandhedskommission. Apartheidsystemet havde ført til polarisering og eskalering af konflikter overalt i landet. Målet med kommissionen var derfor at etablere de institutionelle rammer for forsoning i den nye regnbuenation og derigennem skabe grundlaget for en national sammenhængskraft.

I 00'erne fortsatte Tutu med at kæmpe for lighed og retfærdighed, nu med et tiltagende internationalt fokus. Det gjaldt fx støtte til LGBTQ+-rettigheder, kritik af despotiske ledere som fx Zimbawes præsident Robert Mugabe.

Tutu rettede desuden en skarp kritik af den britiske premierminister Tony Blair og USA's præsident Georg W. Bush for iværksættelsen af Irakkrigen i 2003, som han mente var uforsvarlig og baseret på løgne. Ifølge Tutu burde de to statsledere derfor stilles for Den Internationale Domstol i Haag.

Også Israels fremfærd mod det palæstinensiske folk var genstand for Desmond Tutus hårde kritik. I 2014 publicerede den israelske avis Haaretz hans indlæg, hvori han dels opfordrede det internationale samfund til boykot af Israel; dels opfordrede han israelere og palæstinensere til at gå i dialog udenom deres ledere for derved at skabe en fælles og fredelig fremtid.

I Sydafrika kom han på kant med både præsidenterne Thabo Mbeki og Jacob Zuma, og han udtalte, at han ikke ville stemme på regeringspartiet ANC.

Han kæmpede til det sidst for dialog, forsoning og ikke-vold som modstandsform.

• apartheid
• Sydafrika
• Cyril Ramaphosa

• Nobels Fredspris 1984