Faktaboks

Desmond Tutu

Desmond Mpilo Tutu

Født
7. oktober 1931, Klerksdorp, Sydafrika
Død
26. december 2021, Cape Town, Sydafrika
Image

Desmond Tutu i St. Pauls Cathedral, London, under en gudstjeneste i anledning af tiåret for indførelse af demokrati i Sydafrika. Foto fra den 25. april 2004.

.

Desmond Tutu var en sydafrikansk kirkeleder og menneskerettighedsforkæmper. Han fik stor betydning for den internationale modstand mod apartheid og modtog i 1984 Nobels Fredspris for sin indsats. Han spillede en central rolle i Sydafrikas fredelige overgang til demokrati i 1994 og ophavsmanden til betegnelsen regnbuenation. Det gjorde han bl.a. i kraft af sin rolle som leder af Sandhedskommissionen, der havde til opgave at kortlægge apartheidtidens krænkelser af menneskerettighederne. Han var desuden en stærk stemme for fred og menneskerettigheder uden for landets grænser.

Desmond Tutus baggrund

Desmond Tutu blev født af forældre, som var henholdsvis xhosa og motswana. Familien var, som han selv udtalte det, "hverken rige eller ludfattige". Han blev døbt i den lokale metodistkirke, og i forbindelse med skolegangen blev han tilknyttet den anglikanske kirke.

Han blev optaget medicinstudiet på University of the Witwatersrand, men da forældrene ikke kunne betale optagelsesgebyret, begyndte han i stedet på læreruddannelsen. I forbindelse med lærergerningen mødte han Nomalizo Leah Shenxane (født 1933), som var lærerstuderende; de blev gift i 1955 og fik fire børn.

Kirkelig opstigning

Da apartheidstyret i 1953 indførte loven The Bantu Education Act, der medførte raceopdeling af undervisningssektoren, forlod Desmond Tutu lærergerningen. Han valgte efterfølgende at blive anglikansk præst og studerede sideløbende teologi, og han var inspireret af bl.a. befrielsesteologi og Black Theology.

Tutus status inden for den anglikanske kirke voksede. I 1975 blev han som den første sorte udnævnt til rektor af St Mary's Cathedral i Johannesburg, den fjerde højeste position inden for den sydafrikanske anglikanske kirke, hvilket blev genstand for stor opmærksomhed i de sydafrikanske medier.

I 1978 blev han generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd (South African Council of Churches), biskop i Johannesburg i 1985, og ærkebiskop i Cape Town i 1986.

Desmond Tutus kritik af apartheidstyret

Image

Desmond Tutu (tv.) og Nelson Mandela fejrer, at Sydafrika er blevet tildelt værtskabet for VM i fodbold 2010. Det var første gang, VM i fodbold skulle afholdes i Afrika. Foto fra 2004.

.

Desmond Tutu var en skarp modstander af apartheid, og han brugte sin position som kirkelig leder til både at rette kritik mod det sydafrikanske styre og til at støtte den ikkevoldelig modstandskamp. I 1979 besøgte Tutu Danmark i sin egenskab af nyudnævnt generalsekretær for Det Sydafrikanske Kirkeråd. Han benyttede besøget til at tale for et internationalt handelsboykot af Sydafrika og kaldte den danske import af kul fra apartheidstyret for skamløs.

Udtalelsen vakte stor international opsigt og bevirkede, at Danmark som det første land indførte handelssanktioner mod Sydafrika. Kort efter fulgte en række andre lande dette eksempel.

Udtalelsen bevirkede også, at Desmond Tutu ved hjemkomsten til Sydafrika fik inddraget sit pas.

Nobels Fredspris i 1984

Desmond Tutu blev en stadig stærkere stemme i kampen mod apartheidstyret. Som en anerkendelse af hans betydning blev han både i 1981, 1982 og 1983 nomineret til Nobels Fredspris. Han modtog som den anden sydafrikaner i historien prisen i 1984: Fjorten år tidligere, i 1960, havde Albert Luthuli modtaget fredsprisen, ligeledes for sin indsats i kampen mod apartheid.

Rollen som mediator

Det var ikke kun i kritikken af apartheid, at Desmond Tutu markerede sig. Han spillede også en central medierende rolle i konflikter mellem forskellige sydafrikanske politiske bevægelser, særligt mellem de to politiske bevægelser ANC og Inkatha Freedom Party.

Desmond Tutu som leder af Sandhedskommissionen

Nelson Mandela udnævnte i 1995 Desmond Tutu til leder af den nyetablerede Sandhedskommission. Apartheidsystemet havde ført til polarisering og eskalering af konflikter overalt i landet. Målet med kommissionen var derfor at etablere de institutionelle rammer for forsoning i den nye regnbuenation og derigennem skabe grundlaget for en national sammenhængskraft.

Sandhedskommissionens mandat

Sandhedskommissionens mandat omfattede at yde støtte og erstatning til ofre og deres familier, og den skulle udarbejde en redegørelse for apartheidregimets konsekvenser for det sydafrikanske samfund.

Desmond Tutu og kommissionen rejste rundt i hele landet og afholdt offentlige møder, hvor dem, som havde været udsat for vold, kunne deltage og afgive vidnesbyrd. Voldsudøvere kunne ligeledes afgive forklaring og anmode om amnesti og dermed slippe for retsforfølgelse.

Tilgivelse som vej til national forsoning

Sandhedskommissionens arbejde var baseret på idéen om, at tilgivelse skulle bane vejen for den nationale fred og forsoning mellem befolkningsgrupperne i landet. Det var både et individorienteret ideal og et kollektivt ideal for den nye regnbuenation: Ved at tilgive ville ofrene frigøre sig selv fra gerningspersonenernes magt og samtidig hjælpe gerningspersonerne til at blive bedre mennesker. Derved skulle de sår, som apartheidtiden havde påført nationen, hele.

Kritik af Sandhedskommissionen

Sandhedskommissionen ambitionen var store. Men både undervejs i processen og efterfølgende blev Desmond Tutu og kommissionen kritiseret fra flere sider. Kritikken gik især på, at nogle gerningspersoner slap for billigt. Tutu fastholdt dog, med opbakning fra Nelson Mandela, at processen var central i opgøret med det konfliktfyldte og voldelig samfund under apartheid.

Det internationale arbejde

I 00'erne fortsatte Tutu med at kæmpe for lighed og retfærdighed, nu med et tiltagende internationalt fokus. Det gjaldt fx støtte til LGBTQ+-rettigheder, kritik af despotiske ledere som fx Zimbawes præsident Robert Mugabe.

Tutu rettede desuden en skarp kritik af den britiske premierminister Tony Blair og USA's præsident Georg W. Bush for iværksættelsen af Irakkrigen i 2003, som han mente var uforsvarlig og baseret på løgne. Ifølge Tutu burde de to statsledere derfor stilles for Den Internationale Domstol i Haag.

Også Israels fremfærd mod det palæstinensiske folk var genstand for Desmond Tutus hårde kritik. I 2014 publicerede den israelske avis Haaretz hans indlæg, hvori han dels opfordrede det internationale samfund til boykot af Israel; dels opfordrede han israelere og palæstinensere til at gå i dialog udenom deres ledere for derved at skabe en fælles og fredelig fremtid.

I Sydafrika kom han på kant med både præsidenterne Thabo Mbeki og Jacob Zuma, og han udtalte, at han ikke ville stemme på regeringspartiet ANC.

Han kæmpede til det sidst for dialog, forsoning og ikke-vold som modstandsform.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig