Hovedtemaet i Guros værker er naturen, og hendes hovedkarakterer er ofte sårbare unge mennesker. Nogle gange bliver selve naturen og skovene deciderede hovedpersoner, hvilket står i stærk kontrast til andre futurister, hvor maskiner, industri og virilitet fylder rigtig meget.
Russisk futurisme var en parallel men anderledes udgave af den italienske futurisme som beskrevet i Filippo Tommaso Marinettis Manifesto del Futurismo fra 1909. Tilfælles havde de at ville gøre op med glorificering af fortiden. Futurismens helte var determinerede, potentielt revolutionære unge mænd, som marcherede beslutsomt i retning af den nye verden.
Ifølge futuristerne lå moderniteten i byerne, fabrikkerne, industrien, hurtige biler og højhuse. Atmosfæren af virilitet og machismo i futurismens ideologi førte til, at meget få kvinder følte sig tiltrukket af bevægelsen.
I deres fremmarch skubbede futuristerne de gamle forbilleder til side og arbejdede blandt andet på at opfinde et sprog, som bedre kunne beskrive den nye verden. I den russiske futurisme var Aleksej Krutjonykh førende i at opfinde et sådant "transrationelt" sprog, zaum.
De russiske futurister var samtidig optaget af visuel kultur og formeksperimenter, hvilket gjorde, at Guro trods alt fandt sin plads uden at skulle opgive sin interesse for naturen, det spirituelle, empatien, uskylden og de sårbare. Blandt andet var hun optaget af arketyper i kulturen, både den russiske "hellige dåre" (jurodivyj) og europæiske arketyper som Harlekin i Commedia dell’arte og Don Quijote. Desuden var hun også interesseret i teosofi og antroposofi.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.