Faktaboks

Knut Mykland
Født
20. april 1920
Død
4. november 2005

Knut Mykland var en norsk historiker, der var professor ved Universitetet i Bergen fra 1957 til 1987.

Hans hovedinteresse var norsk historie under unionen med Danmark (1380-1814), navnlig unionens senere historie, herunder begivenhederne i 1814. Mykland tog afstand fra opfattelsen af unionen som en "firehundredårig nat" i norsk historie og fremhævede de positive sider: et liberalt styre, lavt skatteniveau og et lempeligt straffesystem.

Han videreførte herved en næsten glemt, konservativ tradition i norsk historieforskning fra 1800-tallet. Denne vurdering af dansketiden fik en betydelig udbredelse takket være hans forskning og forfatterskab. To af hans værker er også kommet på dansk: Politikens verdenshistorie 14: Frihedsrevolutionerne (1985) og Norge i dansketiden (1987, sammen med Sverre Bagge).

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig