Faktaboks

Michael Crichton
Født
23. oktober 1942, Chicaco, Illinois, USA
Død
4. november 2008, Los Angeles, Californien, USA
Image
Michael Crichton ved Harvard Universitet i 2002.
Af .
Licens: CC BY 2.0

Michael Crichton er en amerikansk forfatter og filminstruktør. Han er oprindeligt uddannet læge. Crichton debuterede efter et pseudonymt forfatterskab med The Andromeda Strain (1969, dansk titel Truslen fra det ukendte, 1971, filmatiseret samme år) om en dødelig virus fra en fremmed planet.

Han opnåede verdensberømmelse med romanen Jurassic Park (1990, dansk titel 1993) og efterfølgeren The Lost World (1995, dansk titel Den forsvundne verden, 1996) om en genteknologi, der kan genskabe dinosaurer. Romanerne, der blev filmatiseret af Steven Spielberg i hhv. 1993 og 1997, henviser hengivent til Arthur Conan Doyles eventyrromaner fra 1900-tallets første årtier.

Crichtons tour de force som filminstruktør er filmatiseringen fra 1979 af hans egen roman The Great Train Robbery (1975, dansk titel Det store togrøveri, 1976), der udspiller sig i Victoriatidens England. De futuristiske filmthrillers Westworld (1973) og Coma (1977) handler ligesom hovedparten af forfatterskabet om en teknologi, der løber løbsk. Westworld blev i 2016-2022 til en tv-serie på HBO og løb over fire sæsoner med bland andet danske Sidse Babett Knudsen i en bærende birolle.

I 1999 kom romanen Timeline (på dansk i 2000) om en tidsrejse til middelalderen. State of fear (2004, dansk titel Frygtens ansigt, 2005) er en øko-thriller, der forholder sig kritisk til teorien om menneskeskabt global opvarmning. Den kan derfor betragtes som klimafiktion, men af en sjælden klimaskeptisk variant i genren.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig