Modena, italiensk by i den sydlige udkant af Posletten 36 km nordvest for Bologna; 185.700 indb. (2011). Den oprindelige, næsten femkantede fæstningsmur omkranser nu som boulevarder den gamle bykerne, der stadig har romernes hærvej Via Emilia som hovedgade og den fornemme romanske domkirke San Geminiano fra 1100-t. som centrum. Kirken påbegyndtes 1099 af Lanfrancus og er rigt smykket med skulpturer af bl.a. Wiligelmus; klokketårnet La Ghirlandina (fuldført 1319) er byens vartegn. Palazzo dei Musei fra 1700-t. rummer Esternes kunstsamling og berømte bibliotek. Kirkegården San Cataldo er et hovedværk af arkitekten Aldo Rossi. Byen er ærkebispesæde og har universitet, grdl. 1175. Den er et betydeligt handelscentrum for provinsens agerbrug og kvægavl; bolig- og industrikvartererne uden om den gamle by domineres af bilproduktion (Ferrari, Maserati), anden metalindustri samt forarbejdning af landbrugets produkter. Modena havde fra 1500-t. et betydeligt teaterliv, fx fik Orazio Vecchis madrigalkomedie L'Amfiparnasso premiere her i 1594.
Det sker
Kaffeklub
Kaffeklubber er de uofficielle grupper, socialdemokratiske folketingspolitikere organiserer sig i. De har betydning for partiets interne hierarki, og hvem der får tildelt minister- og udvalgsposter.
8 skarpe om Grundloven
Quiz | 5. juni er grundlovsdag. Hvor meget ved du om Danmarks Riges Grundlov?
French Open
Denne weekend spilles finalerne i French Open, også kaldet Roland-Garros. Turneringen er en af de fire grand slam-turneringer sammen med Australian Open, Wimbledon og US Open – og den eneste, der spilles på grus.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.