New York City

Befolkningen i New York City er etnisk, kulturelt og socialt meget sammensat. Afroamerikanere udgør 23,8 %, puertoricanere og andre spansktalende 28,9 %, mens resten er en mangfoldig blanding af asiatiske og europæiske grupper, herunder et markant jødisk mindretal. Mange indvandrergrupper har historisk været koncentreret i bestemte kvarterer, hvilket får dele af storbyen til at fremstå som en mosaik af lokalsamfundet.

Til de kendte eksempler hører Chinatown, Harlem og El Barrio, som traditionelt forbindes med henholdsvis kinesiske, afroamerikanske og puertoricanske miljøer. Et nyere eksempel er Brighton Beach i det sydlige Brooklyn, ofte kaldet “Little Odessa” på grund af områdets store russisk- og ukrainsktalende befolkning.

I modsætning til tidligere indvandringsbølger, der i 1800-tallet og begyndelsen af 1900-tallet bragte irere, tyskere, italienere og andre europæere til byen og senere mange afroamerikanere fra Sydstaterne, har indvandringen siden 1970'erne været domineret af immigranter og flygtninge fra bl.a. Caribien (Dominikanske Republik, Puerto Rico), Asien (Kina, Hongkong, Indien, Vietnam) og Østeuropa (Rusland, Polen).

Siden 1950'erne har store dele af den hvide middelklasse og mange virksomheder i stort tal forladt de centrale byområder for at etablere sig i forstæderne eller i Syden. Herved har byen mistet skatteindtægter og arbejdspladser, hvilket har medvirket til at forværre forholdene i mange hårdt belastede bydele. I fattige kvarterer som Alphabet City, South Bronx og Bedford-Stuyvesant, der historisk har haft store afroamerikanske og latinamerikanske befolkningsgrupper, var kriminaliteten og arbejdsløsheden foruroligende høj, især blandt unge. Af den samlede befolkning har ca. ¹/₅ en indtægt under den officielle fattigdomsgrænse.

Fra 1990'erne var der dog tegn på, at udviklingen var ved at vende: Den såkaldte "White Flight" blev standset, befolkningstallet er voksende, kriminaliteten er faldende, og flere bydele i fx Queens, på Staten Island og på Manhattan (især Greenwich Village, East Village og Battery Park City) har atter tiltrukket skatteydere fra de højere sociale lag. Byen huser i dag over 60.000 millionærer.

Hvor NYC omkring 1900 var landets førende industri- og transportcenter og vigtigste havneby, er det i dag inden for handels-, finans- og servicesektoren, herunder bank- og forsikringsvæsen samt medie-, reklame- og forlagsvirksomhed, at byen indtager en ledende rolle. De vareproducerende erhverv er dog heller ikke ubetydelige. I forhold til andre storbyer har NYC sin styrke i en bredt forankret økonomi uden en enkelt eller nogle få dominerende virksomheder. Ca. 85-90% af arbejdsstyrken er beskæftiget i den tertiære sektor, selvom tallet skal tages med forbehold, da visse brancher har en blomstrende undergrundsøkonomi.

Mens store dele af industrien er flyttet ud af byen (dog ikke grafisk industri, konfektions-, medicinal- og fødevareindustri), rummer især Manhattan stadig hovedkontorer for et meget stort antal industrikoncerner. Her findes også en høj koncentration af landets førende banker (Chase Manhattan, Citibank, Citicorp, Morgan Guaranty Trust, Federal Reserve Bank of NY), børsvirksomheder (New York Stock Exchange, AMEX, Nasdaq), medieselskaber og nyhedsbureauer (CBS, NBC, ABC, AP), forlag og reklamefirmaer (McGraw-Hill, Dow Jones & Co., Young & Rubicam) og forsknings- og uddannelsesinstitutioner (fx Columbia University, NY University, Rockefeller University, Juilliard School).

Beslægtede virksomheder og institutioner er ofte samlet i fælles bygningskomplekser (centre) eller i bestemte bydele med populærbetegnelser som Financial District, Theater District, Museum Mile og Garment District. Til de største og kendteste centre hører kunst- og kulturkomplekset Lincoln Center for the Performing Arts (opera, klassisk musik, ballet, teater), forretnings- og forlystelseskomplekset Rockefeller Center, udstillings- og konferencecentret Javits Convention Center og finanskomplekset World Financial Center.

Handelskomplekset World Trade Center, der blev ødelagt under et terrorangreb 11. september 2001, var hjemsted for mere end 1200 virksomheder og arbejdsplads for ca. 50.000 mennesker; hertil kom et dagligt besøgstal på ca. 80.000 turister og forretningsfolk. At "kun" 2823 mennesker omkom under ødelæggelserne skyldes bl.a., at mange endnu ikke var mødt på arbejde. Flere af de berørte virksomheder, fx store transnationale bank-, forsikrings- og it-selskaber, tilkendegav, at de fremover ønskede at organisere sig i en mindre sårbar, decentral struktur med spredtliggende enheder.

I 2006 begyndte en ny skyskraber, One World Trade Center, at skyde op på stedet. Bygningen stod færdig i 2014 og har en højde på 541 m (1776 fod – en reference til året for USA's uafhængighedserklæring

Af NYC's fem bykommuner er Bronx den eneste, der er landfast. Resten ligger på øer, som ved broer og vej- og jernbanetunneler og i mindre grad ved færgefart og helikopterruter er forbundet med hinanden og med fastlandet. Den daglige pendling til og fra Manhattans mange arbejdspladser foregår hovedsagelig i bil eller med undergrundsbanen (the subway). Biltætheden er stor, og trafikpropper så almindelige, at fx cykelbudene har fået en renæssance.

En væsentlig del af den udenrigske godstransport og næsten al passagertransport til og fra udlandet foregår via lufthavnene John F. Kennedy International Airport (JFK) og Newark International (i New Jersey). Den tredje store lufthavn, La Guardia, betjener især indenrigsfly.

Havnen har en del passagertrafik (færger, krydstogtskibe), mens det meste af godstrafikken er flyttet til Port Elizabeth i New Jersey. Da skibsværfter og andre traditionelt havnerelaterede virksomheder samtidig er nedlagt, har det frigjort havnefronten til anden udnyttelse. Det har foreløbig resulteret i bl.a. opførelsen af Battery Park City ved Hudson River og renoveringen af South Street Seaport ved East River.

• New York
• New Yorks arkitektur og museer
• New York Citys teaterliv
• New York Citys dansescene
• New York Citys musikliv.
• New York Citys historie