Faktaboks

Stephen Stills
Født
3. januar 1945, Dallas, USA

Stephen Stills er en amerikansk sanger, sangskriver, guitarist og bassist, der er bedst kendt som medlem af gruppen Crosby, Stills, Nash & Young.

Stephen Stills karriere

Image

Stephen Stills i 1978.

Af .
Licens: CC BY SA 2.0

I det banebrydende rockband Buffalo Springfield mødte Stephen Stills Neil Young, og deres "hund og kat-forhold" blev efterfølgende drivkraften i kvartetten Crosby, Stills, Nash & Young, der fra 1968 med sin melodiske, harmonibårne vokalstil var med til at præge folkrocken.

Sideløbende har Stills udsendt soloplader samt i gruppen Manassas (1971-1973) eksperimenteret med latininspireret countryrock. Stills har bl.a. skrevet sangene For What It's Worth (1967) og Love The One You're With (1970).

Stadig aktiv

I 2018 gav Steven Stills et stort interview, hvor han blandt andet fortalte, at han havde stoppet karrieren. I de senere år har han dog flere gange været på scenen og optrådt sammen med gamle kolleger. I begyndelsen af 2025 optrådte han således i Los Angeles med sangen "For what it's worth".

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig