Umberto Eco

Ecos første værker spænder fra middelalder: Det æstetiske problem hos Thomas Aquinas (1956) til avantgarde: Opera aperta (1959-1962, 'Det åbne værk'), en original formulering af avantgardens poetik, hvor han forsøger at anvende informationsteori på litterære tekster og inddrager fortolkerens rolle. Det bragte ham i modsætning til den samtidige strukturalisme, jf. La struttura assente (1968, 'Den fraværende struktur').

Umberto Eco interesserede sig tidligt for massekommunikation, men først efter mødet med Charles Sanders Peirces logisk-filosofiske teorier begyndte han udformningen af en sammenhængende semiotisk teori, Trattato de semiotica generale (1975), ud fra den grundidé, at alle kulturfænomener kan studeres som kommunikationsfænomener.

Lector in fabula (1979, 'Læseren i historien') diskuterer læserens rolle i litterære tekster, et spørgsmål Eco genoptager i I limiti dell'interpretazione (1991, på dansk Grænser for fortolkning, 1995) i polemik med dekonstruktivismen.

På dansk findes desuden en række essaysamlinger, der samler dels større artikler, dels udvalg af de morsomme "hverdagssemiotiske" analyser af politiske og kulturelle dagligdags foreteelser, bl.a.: Postilla (1985, på dansk Efterskrift til Rosens navn, 1985), Middelalderens genkomst og andre essays (1988), Om spejle (1989), Med Platon til striptease (1991), Hvordan man rejser med en laks (1993).

Med essaysamlingen Kant e l'ornitorinco (1997, på dansk Kant og næbdyret, 2000) udviser Umberto Eco igen en akademisk, ikke fortællemæssig interesse for semiotik og sprogfilosofi, og viderefører romanernes realistiske og rationelle grundholdning til sprogets og fortolkningens grænser.

Hovedpersonen i Baudolino (2000, på dansk 2002) er som Umberto Eco født i byen Alessandria i Norditalien, hvorfra romanen udgår. Den handler om Baudolinos fantastiske oplevelser på en omflakkende rejse til det fjerneste Østen. Romanen foregår i middelalderen, men med en munter og verdslig tematik om fiktionens og løgnens produktive kraft.

Med romanen La misteriosa fiamma della regina Loana (2004, på dansk Dronning Loanas mystiske flamme, 2005) om den 60-årige Boldoni, som har mistet hukommelsen vedrørende sit personlige liv, vender Eco igen blikket mod samtiden og fortæller, gennem Boldonis forsøg på at generobre fortiden, sin egen generations historie.

Den omfangsrige Storia della bellezza (2004, på dansk Skønhedens historie, 2005) er en medrivende beskrivelse af skønhedsidealerne fra klassisk tid til i dag.

Herefter fulgte bl.a. essay- og artikelsamlingen A passo di gambero (2006, på dansk Fordele og ulemper ved døden, 2007), den historiske spændingsroman Il cimitero di Praga (2011, på dansk Kirkegården i Prag, 2012), der udspiller sig i 1800-tallets Europa, og romanen Numero zero (2015, på dansk Nr. 0, 2015), en ironisk spændingsroman om politik, massemedier og konspirationsteorier.

• Archipoeta
• Italiens litteratur i 1900-tallet