Ynglingasaga

Ynglingasaga adskiller sig fra resten af Heimskringlas kongesagaer ved fortrinsvist at referere gendigtede heltesagn og eventyr fra skjaldekvad. Ynglingasaga har dermed mere til fælles med oldtidssagaerne om tiden, før Island blev befolket end med resten af Heimskringlas kongesagaer.

Ynglingasagaen bygger især på opremsningen af de svenske og norske konger i skjaldedigtet Ynglingatal og på den Skjoldungesaga, som også den danske Saxo refererer til i sin gennemgang af Danmarks konger i fortiden.

Ynglingatal er et skjaldedigt fra omkring 900 skabt af den norske skjald Tjodolv fra Kvine, der var skjald i kong Harald Hårfagers hird. Skjaldedigtet fremføres tilsyneladende for Ragnvald Heidumhære, der er en fætter til Harald Hårfager. Tjodolv opremser tyve slægtled af Ynglingelægtens konger i Uppsala i Sverige og derefter fem slægtled af småkonger i Norge. Guden Frejs søn Fløjne er den første i rækken og Harald Hårfager den sidste.

Skjaldedigtet, Ynglingetal og dermed Ynglingasaga, angiver, hvordan kongerne døde, og hvor de blev begravet i gravhøje.

Den kristne Snorre redegør for de nordiske guder som jordiske konger. Snorre angiver, at aserne oprindelig er indvandret i Norden, og at deres leder, Odin, som beskrives særdeles udførligt, blev konge i Sverige og ophav til den svenske kongeslægt i Uppsala.

Ynglingasaga fortæller, at Odin og hans asebrødre kom til Uppsala, hvor de oprettede et dynasti. Odins nærmeste efterfølgere var Njord og Yngve-Frej, eller afhængigt af hvilken overlevering af teksten der benyttes, Yngve, Njord og Frej. Ifølge sagaen henviser navnet Yngve til guden Frejs tilknytning til den jordiske kongeslægt.

• sagalitteratur
• Heimskringla
• skjaldedigtning
• norrøn kultur
• eddadigtning
• kongesagaerne
• islændingesagaer
• skjoldunger