affald

EU definerer affald som "ethvert stof eller enhver genstand, som indehaveren skiller sig af med eller agter eller er forpligtet til at skille sig af med". Ifølge EF-domstolen er definitionen bindende såvel for myndigheder og private virksomheder som for borgere.

En genstand er omfattet af affaldsreglerne, når den falder under definitionen, der for at sikre forebyggelse skal fortolkes udvidende og derfor også kan omfatte restprodukter af økonomisk værdi.

EF-domstolen har dog fastslået, at hvis der er sikkerhed for, at et restprodukt fra industri, landbrug eller anlægsarbejder vil blive genbrugt uden yderligere forarbejdning, er det ikke affald. Det gør i den sammenhæng ingen forskel, om det indeholder farlige stoffer.

Dette betyder, at gylle ikke er affald, når der er sikkerhed for, at gyllen anvendes som gødning. Tilsvarende er restprodukter fra minedrift ikke affald, når der er sikkerhed for, at de benyttes i fx anlægsarbejder.

EU kategoriserer affald i fraktioner iht. Europæiske affaldskatalog. Nomenklaturen danner grundlag for anmeldelse af affald til eksport og er i princippet grundlag for indberetning af affald. De danske betegnelser er oplistet i ISAG (Informationssystem for Affald og Genanvendelse). Det er grundlaget for affaldsbehandlings pligtige, årlige indberetning af affaldsmængder, -kilder og –fraktioner til Miljøstyrelsen.

Bortskaffelse og nyttiggørelse er de to eneste mulige måder, som affaldet i sidste ende behandles på. Begreberne er indbyrdes forbundne på den måde, at hvis affaldet ikke nyttiggøres, anses behandlingen uden videre som bortskaffelse. De to begreber hænger sammen med affaldshierarkiet, der kræver, at nyttiggørelse (recovery) foretrækkes frem for bortskaffelse (disposal).

Der gælder derfor mere lempelige regler for nyttiggørelse af affald end for bortskaffelse, hvilket bl.a. har betydning ved eksport af affald. Sondringen mellem bortskaffelse og nyttiggørelse er fastsat af EU og har på linje med affaldsdefinitionen givet anledning til betydelig tvivl, bl.a. fordi nyttiggørelse ikke alene omfatter genvinding, men også udnyttelse af affald til energifremstilling.

Det fremgår af EF-domstolens praksis, at der er tale om nyttiggørelse, når affald erstatter primære råstoffer, hvorfor fx deponering af affald i miner er nyttiggørelse, hvis minerne alternativt skulle være fyldt med primære råstoffer. For specielle affaldsfraktioner som emballageaffald, udtjente køretøjer og elektronikskrot har EU fastsat bindende mindstekrav til graden af nyttiggørelse og graden af genvinding.

Af historiske årsager har den EU-retlige terminologi voldt store vanskeligheder for danske myndigheder. På baggrund af genanvendelsesloven fra 1978 blev genanvendelse anvendt som synonym med genvinding (recycling) og omfattede ikke udnyttelse af affald til energifremstilling.

Dette er baggrunden for, at "recovery" er oversat med nyttiggørelse i EU's affaldsdirektiv. I en del af EU's senere affaldsdirektiver som fx deponeringsdirektivet har man dog glemt den politiske oversættelse og oversat "recovery" med genanvendelse.

Affaldseksport og -import er reguleret ved EU's forordning om overførsel af affald. Forordningen omfatter både ind- og udførsel af affald mellem EU's medlemslande og eksport og import af affald til tredjelande, hvor forordningen gennemfører Baselkonventionen om farligt affald fra 1989.

Udgangspunktet er, at udførsel af affald kræver forudgående anmeldelse og godkendelse fra de kompetente myndigheder i afsender-, modtager- og eventuelle transitstater. For ikke-farligt affald til nyttiggørelse (grønt affald) kræves dog ikke anmeldelse.

Ifølge Miljøstyrelsens affaldsstatistik blev der i 2008 frembragt 15,6 mio. t affald i Danmark, hvoraf husholdningerne stod for 3,7 mio. t. eller knap 1434 kg pr. indbygger. Dagrenovationen udgjorde 2008 1,7 mio. t.

Den øvrige affaldsmængde stammer fra private og offentlige virksomheder med flg. fordeling: service 2,2 mio. t, industri 1,6 mio. t, byggeri og anlæg 6 mio. t og renseanlæg og slagger 2 mio. t (2008).

Samlet går 69% af det danske affald til genvinding, 23% til forbrænding og 7% til deponering. Af husholdningsaffaldet genanvendes 41%, heraf dagrenovation dog kun 12%, mens industren fx genanvender 60% og byggeri og anlæg genanvender hele 95% (2008).

Ca. 10% af affaldet eksporteres, men importen af affald til Danmark svarer til ca. 2% af den samlede affaldsproduktion (2008).

• affaldsregulering
• affald – historisk udvikling i Danmark