attiske fester

Panathenæerfesten ('den fællesathenske fest') blev afholdt for Athens bygudinde Athena i måneden hekatombaion (juli-august); hvert fjerde år holdtes den med særlig pragt (de store panathenæerfester). I festen indgik en procession, som er skildret på Parthenonfrisen (nu i British Museum), foruden ofringer og væddekampe. Præmierne bestod af olivenolie i specielle krukker, de såkaldte panathenæiske amforaer. Særlig betydningsfuldt var det, at fremførelsen af de homeriske digte ved denne fest blev lagt i faste rammer fra slutningen af 500-tallet f.v.t.

Guden Dionysos fejredes bl.a. ved dionysierne. De landlige dionysier i måneden poseideon (december-januar) er skildret som en fallisk fest i Aristofanes' komedie Acharnerne. De store dionysier fandt sted i måneden elafebolion (marts-april) og gjaldt Dionysos Eleuthereus (dvs. Dionysos fra Eleutherai i det nordlige Attika). I de store dionysier indgik opførelsen af tragedier og satyrspil på sydskrænten af Akropolis, hvor et stenteater, Dionysosteatret, blev opført ca. 330 f.v.t.

Lenaierfesten i måneden gamelion (januar-februar) fejredes med optog og komedieopførelser. Navnet lenaier er muligvis afledt af lenai, det attisk/joniske ord for mænader, dvs. de ekstatiske kvinder, der ledsagede Dionysos. Dette og visse andre tegn kan tyde på, at denne fest oprindelig havde en orgiastisk karakter.

Anthesterierne, blomsterfesten, i måneden anthesterion (februar-marts) havde et gammelt præg. På festens første dag drak man for første gang af den nye vin. På andendagen førtes Dionysos på et skib med hjul gennem byen til sin helligdom "i sumpene". Riterne omfattede desuden et helligt bryllup (hieros gamos) mellem guden og "dronningen", dvs. hustruen til den embedsmand (archont), der af rituelle grunde bar tilnavnet "konge". På denne dag holdtes også drikkekonkurrencer. På festens tredje dag ofrede man til de døde.

Ved Dipolieia, festen for Zeus med tilnavnet Polieus 'stadsbeskytteren', udførtes en ældgammel ritus, bufonia 'oksedrabet'. Oksen, der skulle ofres, blev dræbt med en økse, hvorefter den, der udførte offeret, flygtede, og man førte drabsproces mod øksen — et udtryk for, at offeret på én gang opfattedes som nødvendigt og som et overgreb.

For Apollon fejredes thargelierne i måneden thargelion (maj-juni). På den første dag fandt en renselsesritus sted: To mænd, hvoraf den ene repræsenterede mændene, den anden kvinderne, blev ført omkring i byen og til sidst drevet ud; muligvis blev de i en ældre epoke dræbt med stenkast. De fortolkes i reglen som syndebukke, der tænkes at optage det onde og bære det bort. På andendagen ofredes en sammenkogt ret af det endnu umodne korn, hvilket sandsynligvis var et offer til beskyttelse af den forestående høst. Det er omdiskuteret, om der er en forbindelse mellem de to dele af thargeliefesten.

Thesmoforiefesten holdtes i måneden pyanopsion (oktober-november) til ære for Demeter, kornets gudinde. Kun kvinder deltog; de samledes på højen Pnyx i Athen og overnattede i løvhytter. En vigtig ritus var frugtbargørelse af såkornet, som blandedes med stykker af rådne grise, der tidligere var henlagt til formålet. Andendagen var fastedag. På tredjedagen påkaldtes Demeter Kalligeneia, 'den, der skaffer smukke børn', en tilkendegivelse af, at frugtbarhedsriten også omfattede menneskeverdenen. Hvad Demeterkulten angår, se også de eleusinske mysterier og mysteriereligioner.

• Homer
• måned
• græsk religion og mytologi