baglerne

Baglerne var et norsk politisk-kirkeligt parti, som i over 20 år var grundlag for et særligt østnorsk rige. Det blev stiftet i 1196 og samlede kirkelige og aristokratiske kredse, der var i opposition til kong Sverre Sigurdsson.

Inge, en virkelig eller foregiven søn af kong Magnus 5. Erlingsson, blev udråbt til konge, og baglerne kom i besiddelse af Viken og Opplandene, mens kong Sverre beholdt Trøndelag-Vestlandet, støttet af birkebeinerne.

Krig mellem de to riger fulgte i resten af kong Sverres tid og langt ind i efterfølgernes. Baglerkongen Inge blev dræbt af opplandsbønder i 1202. Hans foregivne broder, Erling Steinvegg, holdt krigen i gang med dansk hjælp til sin død i 1207, men derefter fulgte hos baglerne et fredsparti under Filip Simonsson.

I 1208 blev der sluttet forlig mellem baglerne og birkebeinerne i Kvitingsøy, og derpå levede de to riger i indbyrdes fred, men med hvert sit styre indtil 1217, da både kong Inge og kong Filip døde. Baglerne anerkendte derefter birkebeinernes nye konge, Håkon 4. Håkonsson. Dermed blev de to grupper forsonet af det verdslige aristokrati, opkomlinge fra Sverres tid og mænd fra de gamle stormandsslægter.