eksperimentet (1951)

Tanken med eksperimentet voksede ud af ønsket om at modernisere Grønland efter 2. Verdenskrig. I de første formuleringer for projektet skulle børnene ”danne kerne” i Grønland, når de vendte hjem. Senere blev det formuleret, at de skulle opnå gode danskkundskaber. I forslaget fra Grønlandsdepartementet fremgik det også, at børnene skulle være forældreløse.

I begyndelsen var kriteriet, at børnene i eksperimentet skulle være forældreløse 6-7-årige, men da det ikke lykkedes at finde nok børn, blev målgruppen udvidet til også at omfatte børn på 5-8 år, der manglede én forælder.

Det var skole- og sundhedsmyndighederne i Grønland, der havde til opgave at udvælge børnene. De samarbejdede med de lokale præster.

I sidste ende blev der fundet 13 drenge og 9 piger. Et barn var 4 år, fem børn var 5 år, tre var 6 år, syv var 7 år, seks var 8 år, og en var 9 år gammel. Seks af børnene var forældreløse, ti var faderløse og syv moderløse.

Flertallet af børnene havde altså en levende forælder – for de flestes tilfælde betød eksperimentet, at de mistede kontakten med deres familie.

Børnene rejste til Danmark i maj 1951, hvor de tilbragte sommeren på Red Barnets feriekoloni Fedgården syd for Faxe. Herefter blev de placeret hos plejefamilier.

Planen var at opholdet skulle vare 10 måneder, men da byggeriet af Røde Kors’ nye børnehjem i Nuuk, hvor børnene efterfølgende skulle bo, trak ud, blev opholdet forlænget til 15 måneder.

16 af børnene vendte hjem til Grønland. De sidste seks blev adopteret af deres danske plejefamilier.

Ved hjemkomsten til Grønland flyttede børnene ind på børnehjemmet i Nuuk, der blev bestyret af Dorothea Bengtzen (kaldet Benze). Kontakten til deres familier var meget begrænset – selv de seks af børnene, der havde familie i Nuuk, havde meget lidt kontakt med deres familie.

De sidste børn forlod børnehjemmet i 1960. Mange af dem faldt aldrig til i Grønland, og 16 af de 22 endte med at flytte til Danmark.

For at sikre sig, at børnene hurtigt tilegnede sig det danske sprog, måtte de ikke tale grønlandsk med hinanden.

Efter hjemkomsten viste det sig, at de alle havde glemt deres grønlandske sprog, og de fortsatte deres skolegang i dansksprogede klasser.

På rigsmødet i 2019 aftalte statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og formand for Naalakkersuisut Kim Kielsen (Siumut) at iværksætte en historisk udredning.

I udredningen, der udkom 2020, står bl.a.:

“Tabet af familien står i alle erindringer som den mest smertelige erfaring. Børnene oplevede at blive bortrevet fra deres familie uden at vide hvorfor og hvor længe, og selv for dem, der vendte tilbage til Grønland, blev bruddet varigt på grund af sprogbarrieren og den meget begrænsede og stærkt regulerede kontakt.”

Rapporten beskriver, hvordan omkring halvdelen af eksperimentbørnene senere i livet fik problemer med alkohol- og andet misbrug, psykiske lidelser, indlæggelser og selvmordsforsøg. Flertallet af dem fik aldrig nære bånd til deres biologiske slægt, og halvdelen af de børn, der blev adopteret i Danmark, oplevede at adoptivfamilien brød med dem.

”Samlet set altså et klart billede af, at en meget stor del af de 22 måtte kæmpe med dybe sociale og menneskelige problemer i livet”

Red Barnets daværende generalsekretær Mimi Jakobsen undskyldte i 2010 for organisationens involvering i eksperimentet i en dansk radioavis og en efterfølgende udsendt pressemeddelelse. I 2015 undskyldte Red Barnet ansigt til ansigt med nogle af de berørte.

Få uger efter udgivelsen af den historiske udredning i 2020 modtog de seks overlevende fra Eksperimentet en skriftlig undskyldning fra statsminister Mette Frederiksen for det svigt, som den danske stat havde udsat dem for. Efter Covid-19-epidemien blev der i 2022 holdt en ceremoni i København og en i Nuuk, hvor Mette Frederiksen gentog undskyldningen.

In december 2021 stævnede de seks overlevende eksperimentbørn den danske regering med et erstatningskrav på 250.000 kr. De var repræsenteret af advokat Mads Pramming, der senere også har repræsenteret ofrene fra spiralsagen og de juridisk faderløse.

I første omgang blev kravet om erstatning afvist, men i marts 2022 blev erstatningen bevilliget.

• officielle undskyldninger
• Tine Bryld
• Tine Bryld i Kvindebiografisk Leksikon
• Helene Thiesen
• Dorothea Bengtzen i Kvindebiografisk Leksikon
• spiralsagen
• thulesagen
• juridisk faderløse

• Tine Bryld, I den bedste mening, Gyldendal, 1998
• Helene Thiesen, For flid og god opførsel, Milik 2011

• Historisk udredning om de 22 grønlandske børn der blev sendt til Danmark i 1951
• Pressemeddelelse: Undskyldning til de 22 grønlandske børn, som blev sendt til Danmark i 1951 og statsministerens brev til de grønlandske børn
• KNR’s optagelse af statsministerens undskyldning ved ceremonien i Nuuk