Kollodium er en klar tyktflydende opløsning af skydebomuld i æter og alkohol. Ved fordampning af opløsningsmidlet efterlades en klar og tæt hinde, hvorfor kollodium har været benyttet i medicinen til sårbehandling.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kollodium kommer af nylatin collodium, af græsk kollodes 'limagtig, klæbrig', afledning af kolla 'lim'.

Den fotografiske brug

I fotografien fik det stærkt klæbende kollodium betydning, da Frederick Scott Archer i 1851 udviklede og frigav den såkaldte våde kollodiumproces. Den løste det problem, at man ikke tidligere havde kunnet brug glas som base i den fotografiske proces.

Metoden var som følger: En tynd rengjort glasplade blev gydet med en blanding af kollodium, jod- og bromsalt, og med den nu klæbende overflade blev den sænket ned i en sølvnitratopløsning. Derved dannedes en lysfølsom emulsion, der indsat i et kamera kunne registrere det indfaldende lys fra det motiv, kameraet og objektivet var rettet imod.

Fremkaldelsen

Efter eksponeringen skulle den lysfølsomme plade fremkaldes, inden den tørrede ud, så det var nødvendigt at have adgang til et helt mørkekammer i forbindelse med enhver optagelse – også når optagelsen foregik udendørs! Metoden var dog på alle måder en klar forbedring forhold til alle tidligere metoder, og i løbet af ganske kort tid blev den brugt af alle fotografer.

Man kunne nu foretage eksponeringer langt hurtigere end tidligere, og inden længe var man under et sekund i lukkertid og kunne tage øjebliksbilleder. Derudover var negativerne meget fuldtonede og skarpere end noget, man tidligere havde set – og der kunne produceres et nærmest uendeligt antal kopier af hver optagelse.

Udviklingen

Det medførte, at brugen af fotografier nærmest eksploderede, og der opstod en lang række fotografiske virksomheder i alle lande. Det var især portrætfotografiet, der slog igennem, og inden for det var det specielt det visitkortfotografi, som franskmanden André Adolphe Eugène Disdéri udviklede, der skabte grobunden for en voldsom vækst i branchen.

Kollodium danner også grundlag for processer som ambrotypi og ferrotypi.

Men i 1879 begyndte man at fremstille tørplader med gelatine som bindemiddel – efter en opfindelse gjort af Richard L. Maddox (1816-1902) i 1871 – og i løbet af 1880'erne forsvandt brugen af den våde kollodium. Nu kunne man nemlig købe de færdige plader og bruge dem uden at medbringe et mørkekammer – og man kunne fremkalde dem, når det passede bedst bagefter.

Senere brug

I nyere tid har især den amerikanske fotograf Sally Mann taget teknikken op igen. Med sit 8x10" kamera har hun fotograferet både mennesker og landskaber i de amerikanske sydstater.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig