Lungestase er øget blod- og væskevolumen i lungekredsløbet.

Lungestase opstår som følge af svigtende hjertefunktion i venstre hjertehalvdel (hjertesvigt) med efterfølgende trykstigning bagud i lungekredsløbet og udsivning af væske i lungevævet.

Årsager

Årsagerne til hjertesvigt kan blandt andet være skade på hjertemuskulaturen efter hjerteinfarkt, mangeårigt forhøjet blodtryk, sygelige tilstande i hjerteklapperne eller generelt svigt i hjertemuskulaturens evne til at trække sig sammen (kardiomyopati).

Symptomer på lungestase

Symptomer på lungestase er i begyndelsen åndenød ved fysisk anstrengelse. Efterhånden kan tilstanden udvikle sig, så åndenød også optræder i hviletilstand, særligt i liggende stilling.

Behandling af lungestase

Behandlingen af lungestase er rettet mod behandling af det tilgrundliggende hjertesvigt, hvorved trykforholdene i lungekredsløbet forbedres, og symptomerne på lungestase aftager.

Hjertesvigt behandles normalt med medicin. Hvis årsagen til lungestase er sygdom i hjerteklapperne kan det være nødvendigt med kirurgisk behandling.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig