Fadervor er den bøn, som Jesus ifølge to af Det Nye Testamentes fire evangelier lærte sine disciple. Den foreligger i to former, en længere i Matthæusevangeliet 6,9-13, som er den almindeligt brugte, og en kortere i Lukasevangeliet 11,2-4. Fadervor er kristendommens samlende og mest brugte bøn, og i den danske folkekirke indgår den som en fast del af gudstjenesten. Efter Reformationen har den spillet en central rolle i luthersk opdragelse og trosforståelse.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordstillingen fadervor i stedet for vor fader stammer fra før Reformationen, idet man gengav ordstillingen på latin, hvor begyndelsen af bønnen lyder Pater noster. Den blev videreført af Martin Luther, på tysk Vater unser. Også på græsk, som evangelierne oprindelig er skrevet på, anvendes Páter hēmôn (Πάτερ ἡμῶν) med samme ordstilling.
Den ældste bevidnelse af fadervor uden for Det Nye Testamente findes i skriftet Didache 8,2, der hører hjemme blandt De Apostolske Fædre; her er ordlyden identisk med Matthæusevangeliets, og det forordnes desuden, at bønnen skal bedes tre gange dagligt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.