Image

I et håndskrift fra 1470'erne findes den tidligste overlevering af fadervor på dansk. Den indgår i en samtale, hvor en videbegærlig elev, på latin discipulus, stiller spørgsmål til sin lærer, magister; i margenen står med en forkortelse pater noster 'fadervor'. På gammeldansk lyder stykket: Discipulus: Hwat merker (dvs. betyder) pater noster ii messen oc huat tydes hun wth paa worth maal. Magister: Pater noster giordhæ ihesus christus selleff, oc hun ær saa ath syæ Wor father ther i hymærighæ ær helliest ær tith naffen, thil kommæ tith righæ, tyn williæ skal wæræ saa paa iordhen som i hymmelen, Gyff oss i daw worth daulighæ brødh, Oc forlath oss woræ brothæ sosom wi forlathæ thøm ther woss om moth brydhæ, Och ledh woss ey i frestelsæ, Men frels wos aff alth onth, Amen.

.

Fadervor er den bøn, som Jesus ifølge to af Det Nye Testamentes fire evangelier lærte sine disciple. Den foreligger i to former, en længere i Matthæusevangeliet 6,9-13, som er den almindeligt brugte, og en kortere i Lukasevangeliet 11,2-4. Fadervor er kristendommens samlende og mest brugte bøn, og i den danske folkekirke indgår den som en fast del af gudstjenesten. Efter Reformationen har den spillet en central rolle i luthersk opdragelse og trosforståelse.

Faktaboks

Etymologi

Ordstillingen fadervor i stedet for vor fader stammer fra før Reformationen, idet man gengav ordstillingen på latin, hvor begyndelsen af bønnen lyder Pater noster. Den blev videreført af Martin Luther, på tysk Vater unser. Også på græsk, som evangelierne oprindelig er skrevet på, anvendes Páter hēmôn (Πάτερ ἡμῶν) med samme ordstilling.

Den ældste bevidnelse af fadervor uden for Det Nye Testamente findes i skriftet Didache 8,2, der hører hjemme blandt De Apostolske Fædre; her er ordlyden identisk med Matthæusevangeliets, og det forordnes desuden, at bønnen skal bedes tre gange dagligt.

Forskelle mellem Matthæus- og Lukasevangeliet

Image
Der bedes fadervor på den kristne Klovborg Friskole under morgensangen, ledet af skoleinspektør Bente Bjørnkjær. Foto fra 2007.
Fælles fadervor på Klovborg Friskole.
Af /Ritzau/Scanpix.

Forskellen mellem de to versioner består ikke så meget i ordlyden som i, at Lukasevangeliet kun medtager fem af de syv enkeltbønner, der findes i Matthæusevangeliets fadervor, idet den tredje og den syvende mangler. Dertil kommer, at Lukasevangeliet har en kortere tiltale og mangler den lovprisning, hvormed fadervor i Matthæusevangeliet slutter: For dit er riget, magten og æren i evighed! Amen. Denne lovprisning findes dog ikke i de ældste håndskrifter og synes oprindelig at have været et korsvar, som på et tidligt tidspunkt er trængt ind i teksten.

At fadervor går tilbage til Jesus selv i en oprindelig aramæisk ordlyd, er langt den almindeligste antagelse. Det gør det så usikkert, hvilken af de to former der kan anses for at være den oprindelige, hvis det da ikke formodes, at Jesus er ophavsmand til begge former. Der er dog også fortolkere, som hævder, at bønnen er formuleret af forfatteren til Matthæusevangeliet, og at formen i Lukasevangeliet er resultatet af en genskrivning.

Den antikke jødedoms bønner

Også den antikke jødedom havde foreskrevne bønner, først og fremmest attenbønnen, der var kendt på Jesu tid og skulle bedes tre gange dagligt. Den har navn efter antallet af enkeltbønner, der indgår deri, og er i omfang mere end ti gange så lang som fadervor. Den såkaldte helligbøn er kortere og har karakter af lovprisning snarere end af bøn.

Det har været formodet, at det var med særligt henblik på disse to bønner, at Jesus lærte sine disciple fadervor. Den udmærker sig under alle omstændigheder ved sin korthed og ved i sit indhold at være eskatologisk, dvs. at den vedrører de sidste tider og Guds rige. I sig selv indeholder den ingen tydelige spor af at være en kristen bøn.

Image
Da Bibelen er oversat til mange sprog, og fadervor er en kort tekst, som mange har lært udenad, har bønnen i århundreder i mange sammenhænge været brugt ved sammenligning af verdens forskellige sprog. På klostermurene omkring den katolske Paternosterkirke i Jerusalem hænger tavler med fadervor på over 100 sprog. Sproget længst til højre er swahili.

Fadervor i forskellige danske oversættelser

Image
En af de mest udbredte typer bøger i 1500-, 1600-, og 1700-tallets Danmark var en såkaldt katekismus-ABC. Det var den bog, der oftest blev brugt, når børn skulle lære at læse, og den indeholdt fadervor. Her ses forsiden til den danske udgave af katekismus-ABC fra 1731.
En dansk katekismus-ABC fra 1731
Af /Det Kgl. Bibliotek.

1992-oversættelsen

I den gældende autoriserede danske oversættelse fra 1992 lyder fadervor i Matthæusevangeliet 6,9-13:

Vor Fader, du som er i himlene!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er Riget og magten og æren i evighed! Amen.

Den korte version i Lukasevangeliet 11,2-4 lyder:

Fader!
Helliget blive dit navn,
komme dit rige;
giv os hver dag vort daglige brød,
og forlad os vore synder,
for også vi forlader selv enhver, som er skyldig over for os,
og led os ikke ind i fristelse.

Fadervor i den danske alterbog fra 1992

I den danske folkekirkes alterbog fra 1992 til liturgisk brug under gudstjenesten står en anden version, idet man efter den nye oversættelse samme år valgte at beholde ordlyden fra den foregående oversættelse i 1948:

Fader vor, du som er i himlene!
Helliget vorde dit navn,
komme dit rige,
ske din vilje
som i himlen således også på jorden;
giv os i dag vort daglige brød,
og forlad os vor skyld, som også vi forlader vore skyldnere,
og led os ikke i fristelse,
men fri os fra det onde.
Thi dit er riget og magten og æren i evighed! Amen.

Oversættelsen fra 1931/1948

Forskellen mellem fadervor i den autoriserede oversættelse af Det Nye Testamente fra 1948 (der fulgte oversættelsen af Det Gamle Testamente i 1931) og udgaven i alterbogen fra 1992 angår udelukkende ændringer i autoriserede stavemåder samt tegnsætning og bønnens grafiske opstilling i linjer. Desuden står lovprisningen, der måske ikke tilhører den oprindelige tekst, i firkantede parenteser:

Vor Fader, du som er i Himlene! Helliget vorde dit Navn;
komme dit Rige; ske din Vilje paa Jorden, som den sker i Himmelen;
giv os i Dag vort daglige Brød;
og forlad os vor Skyld, som ogsaa vi forlader vore Skyldnere;
og led os ikke ind i Fristelse; men fri os fra det onde; [thi dit er Riget og Magten og Æren i evighed! Amen].

Prøveoversættelsen til Bibelen 2036

Image
Det Danske Bibelselskab præsenterede den 10. november 2026 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke) den nye prøveoversættelse af Anden og Tredje Mosebog samt Matthæusevangeliet til Bibelen 2036. Særlig opmærksomhed samlede sig om teksten til fadervor. Her læser forfatteren Dy Plambeck, der er involveret i oversættelsesprojektet, op. Th. Bibelselskabets generalsekretær Johannes Baun.
Prøveoversættelsen af Matthæusevangeliet præsenteres i Københavns Domkirke.
Af /Ritzau/Scanpix.

Den 10. november 2026 offentliggjorde Det Danske Bibelselskab prøveoversættelsen af Matthæusevangeliet til den nye autoriserede bibeloversættelse, der skal udkomme i 2036. Den foreløbige ordlyd af fadervor er:

Vores far, du som er i himlen!
Lad dit navn være helligt,
dit rige komme,
din vilje ske,
på jorden ligesom i himlen!
Giv os i dag vores daglige brød.
Tilgiv os vores skyld,
ligesom vi tilgiver andres skyld mod os.
Før os ikke ind i fristelse,
men fri os fra det onde.
For dit er riget og magten og æren i evighed.
Amen!

Læs mere i Lex

Læs mere i Danmarkshistorien

Læs mere i Danmarkshistorien (kilder)

Eksternt link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig