Ibiza
Denne artikel omhandler en balearisk ø. Opslagsordet har også en anden betydning, se SEAT Ibiza.
| Ibiza catalansk: Eivissa | |
|---|---|
 Satellitbillede | |
| Geografi | |
 | |
.svg)  | |
| Sted | Middelhavet |
| Øgruppe | Balearerne |
| Areal | 577 km2 |
| Højeste punkt | Sa Talaia (475 m) |
| Administration | |
| Land |  |
| Region | De Baleariske Øer |
| Største by | Ibiza (55.337(2025) indb.) |
| Demografi | |
| Folketal | 161.485 (2024) |
Ibiza (officielt catalansk navn: Eivissa) er en af de Baleariske Øer i den spanske øgruppe i Middelhavet.
Øen har et areal på 577 km2og et befolkningstal på 161.485 (2024) indbyggere. De største byer på øen er Ibiza By (55.337(2025) indbyggere) og San Antonio Abad (29.132(2025) indbyggere). Syd for Ibiza ligger øen Formentera. Øen ligger ca. 90 kilometer øst for det spanske fastland og 276 km fra Algier.
Natur
[redigér | rediger kildetekst]Balearerne er en afsprængt fortsættelse af de andalusiske klippebjerge, som strækker sig fra Gibraltar over Sierra Nevada. En cirka 1.500 meter dyb havgrav skiller øen fra det spanske fastland. Pityuserne har sin egen fastlandssokkel.
Den indre del af Ibiza er en kuperet med forrevne kyster, afbrudt af små sandbugter. Kystlængden udgør cirka 210 kilometer. Ibizas højeste punkt er er det 476 m høje bjerg Sa Talaia.
1999 blev Ibiza en del af UNESCO's Verdensarvsliste på grund af sin biologiske og kulturelle mangfoldighed.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Man ved ikke meget om Pityusernes oprindelige indbyggere. Man formoder dog, at udviklingen lignende som på naboøerne Mallorca og Menorca.
Mellem 2000 og 1600 f.Kr.v. Chr. udviklede Talayot-Kulturen (fra arab. Atalayi, udsigt) sig på Balearerne. Talayotkulturen (også stavet Talaiot). Kulturen byggede flere megalititiske monumenter, særlig tårnlignende bygninger af store stenblokke, der tjente som kultsteder eller forsvarsanlæg. På Ibiza og Formentera har man dog ikke fundet rester af disse monumenter. hulemalerierne ses i'Ses Fontenelles mellem Santa Agnes og San Antonio samt megalitterne Ca na Costa på Formentera tyder dog på, at Pityuserne i denne tidsperiode var befolket. Det var iberere eller occitanierne, der som de første befolkede Ibizia.
I 654 f.Kr. grundlagde fønikiske nybyggere en havneby på Balearene, Ibossim (fraetdet fønikiske iboshim, tilegnet guden for musik og dans, Bes).[1] Han blev senere kaldt Ebusus af romerne. Grækerne, som kom til Ibiza mens fønikerne var her kaldte de to øer Ibiza og Formentera Pityûssai («øerne med skovfyr»).[2] Assyrerne invaderede øen og fønikerne forsvandt. Ibiza kom så under Karthago, som også var en tidligere fønikisk koloni. På øen blev der produceret farver, salt, fiskesovs (garum) og uld.
En helligdom tilegnet gudinden Tanit blev bygget ved grotten ved Es Culleram og resten af Balearene blev en del af handelsområdet til Ibiza efter 400 f.Kr. Ibizia var en stor handelsstation langs handelsrutene i Middelhavet, og begyndte at oprette sine egne handelsstationer på Mallorca, som Na Guardis.
Under den anden puniske krig blev øen angrebet af to brødre fra Scipio-familien i 209 f.Kr., men de blev ved med at være loyale til Karthago. Da det begyndte at gå dårligt for kartagerne på fastlandet, blev Ibiza brugt som tilflugtssted for general Mago. Her samlede han forsyninger og mænd før han sejlede til Menorca og derefter til Liguria. Ibiza fik sig forhandlet frem til en gunstig aftale med romerne som gjorde at Ibiza ikke blev ødelagt og kunne beholde de puniske institutioner langt ind i tiden under Romerriget. Derfor findes der i dag gode eksempler på senere punisk civilisation på Ibizia. Under Romerriget blev øen en udpost og havnede efterhånden udenfor de vigtige handelsruter.
Efter Romerrigets fald og en kort periode under vandalerne og så det Byzantinske Rige, blev øen erobret af maurerne. Ibiza kom i nær kontakt med byen Dénia (den nærmeste havneby på fastlandet) og de to områder blev styrt af den samme taifaen.
Øen blev generobret for kristendommen af kong Jakob 1. af Aragonien i 1235. Siden da havde øen forskellige former for selvstyre, men i 1715 fjernede kong Filip 5. af Spanien selvstyret. Hele Balearene fik selvstyre da demokratiet kom til Spanien i 1970-årene. I dag er øen en del af den autonome region Balearene sammen med Mallorca, Menorca og Formentera.
Turisme
[redigér | rediger kildetekst]Øen blev omkring 1935 opdaget af britiske turister. På grund af den spanske borgerkrig og kort tid efter på grund af 2. verdenskrig kom turismen igen til at ligge stille. Omkring 1946 kom turisterne igen tilbage til øen (og i 1960erne også mange hippier, men først i 1970erne udviklede turismen sig i større målestok.
I dag er turismen øens vigtigste indtægtskilde. I 2002 blev øen besøgt af ca. 1,5 mio. turister, omkring halvdelen af dem var fra Storbritannien, efterfulgt af tyskere, Italienere og franskmænd.
2016 besøgte mere end 3 mio. turister øen og i 2017 besøgte omkring 190 krydstogtskibe øen, som tilsammen havde ca. 340.000 gæster med.
Natteliv
[redigér | rediger kildetekst] |
Ibiza betragtes som et populært turistmål, især på grund af sit velkendte og til tider vilde natklubbaserede natteliv, der er centreret omkring to områder: Ibiza By, øens hovedstad på den sydlige kyst, og Sant Antoni mod vest. Ibiza har opnået ry som “verdens festhovedstad”.[3]
Nattelivet på Ibiza har gennemgået flere forandringer siden øens åbning for international turisme i slutningen af 1950’erne. Oprindelsen til nutidens klubkultur kan spores tilbage til hippiesammenkomster i 1960’erne og 1970’erne.[kilde mangler] Her samledes mennesker af forskellige nationaliteter, som delte hippie-etosset, for at tale sammen, spille musik og lejlighedsvis bruge rusmidler. Disse sammenkomster fandt oftest sted på strandene om dagen, hvor nøgenbadning var et almindeligt syn, samt i lejede landsteder om aftenen eller natten. Ud over denne relativt lukkede scene, som alligevel tiltrak mange udlændinge til øen, bestod de lokale mødesteder i 1960’erne hovedsageligt af barer. Disse fungerede som samlingspunkter for ibicencos, udlændinge, søfolk og turister. Estrella-baren i havnen og La Tierra i den gamle bydel i Eivissa var blandt favoritterne.[4]
I løbet af 1970’erne, et årti der markerede fremkomsten af den moderne natklub, åbnede flere spillesteder, som fik varig betydning for Ibizas natteliv.[kilde mangler] Tre af disse oprindelige klubber er stadig i drift i dag: Pacha, Amnesia og Es Paradís.[kilde mangler] Disse klubber var med til at definere nattelivet på den Hvide Ø, som har udviklet sig ud fra flere karakteristiske elementer: udendørsfester (Es Paradís, Privilege, Amnesia), afholdt på isolerede steder og senere i gamle fincaer (Pacha, Amnesia), hvor nøgenhed og udklædningsfester blev blandet (Es Paradís, Privilege, Pacha), og hvor mennesker fra forskellige baggrunde kunne mødes (alle). Hippie-etosset fungerede som en fælles faktor, der gennemsyrede disse steder og fremmede oplevelsen af en særlig form for frihed, forstærket af feriens karakter for de fleste ophold på den Hvide Ø.[kilde mangler]
I 1980’erne fik musikken, der blev spillet i klubberne, større anerkendelse og blev kendt som Balearic beat, en forløber for den britiske acid house-scene. Efterhånden som ravefester blomstrede over hele Europa, fik en DJ-drevet klubkultur fodfæste i Ibizas natteliv. Det var også på dette tidspunkt, at Space åbnede takket være Pepe Rosello og fandt sin niche i after-hour-festerne.[5]Klubben lukkede kl. 18.00 og åbnede igen kl. 07.00, mens alle andre klubber stadig var lukkede, hvilket gjorde det muligt for festdeltagere at strømme til Space og fortsætte med at danse i fuldt dagslys.
I slutningen af 1990’erne fik after-hour-festerne for alvor fodfæste på øen. I 1999 debuterede Circoloco-festerne på DC10, hvor nogle af de oprindelige elementer fra Ibizas natteliv igen kom i fokus.[kilde mangler]
I de senere år, især om sommeren, kommer førende producere og DJ’s inden for dansemusik til øen for at spille på de forskellige klubber som led i internationale turnéer. Nogle af de mest kendte DJ’s afholder deres egne ugentlige arrangementer rundt omkring på øen. Mange af dem bruger Ibiza som platform til at præsentere nye numre inden for house-, trance- og techno-genrerne af elektronisk dansemusik. Øen har opnået berømmelse som et kulturelt centrum for især house og trance, og dens navn bruges ofte som en delvis metonym for den særlige stil af elektronisk musik, der stammer derfra – på samme måde som Goa i Indien.[kilde mangler]
Siden 2005 har livemusikbegivenheden Ibiza Rocks ændret opfattelsen af Ibizas festlandskab.Bands som Arctic Monkeys, Kasabian, The Prodigy og Kaiser Chiefs har spillet i gården på Ibiza Rocks Hotel.[6]
Sæsonen begynder traditionelt i slutningen af april, hvor åbningsfester finder sted på Ibizas klubber over en periode på omkring tre uger. Åbningsfesterne falder normalt sammen med afslutningen på International Music Summit, en tredages konference, der fremmer den elektroniske musikindustri og byder på talere, masterclasses og optrædener, med Pete Tong og Jaguar som medværter. IMS har fundet sted på øen hvert år siden 2007 og afholder sin afslutningsfest på toppen af Dalt Vila.[7][8] De første klubber, der typisk afholder åbningsfester, er Ushuaïa, Hï, Amnesia og Pacha. [9] De første fester finder sted i slutningen af april, begyndende med Hï- og Ushuaïa-åbningsfesterne, mens de sidste fester afholdes omkring midten af oktober, som regel Amnesia og Pacha Closing Parties.[10]
Ibiza har for nylig vundet adskillige internationale priser for sine nattelivssteder i verdensklasse.[11] Hï Ibiza har vundet prisen som verdens bedste klub ved DJ Mag Top 100 Clubs-kåringen fire år i træk i 2022, 2023, 2024 og 2025.[12] Øens nyeste superklub, UNVRS, vandt prisen for verdens bedste klub ved Golden Moon Awards 2025.[13]
Klimaet
[redigér | rediger kildetekst]Vintrene er milde, temperaturen om vinteren er omkring 15 °C, moderat nedbør. Meget sjældent sne og frost. Sommersæsonen varer fra juni til september, temperaturen er normalt på 30 °C, et stort antal solskinstimer, nedbør er ekstremt sjældent.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]95 % af alle der ankommer eller forlader Ibiza, benytter Ibiza Lufthavn.
Klubber
[redigér | rediger kildetekst]Ibiza er kendt for at være centrum for den elektroniske klubscene[kilde mangler], og huser bl.a. verdens største natklub, Privilege Ibiza, med plads til 10.000 gæster. Andre klubber er:
- Amnesia
- Café Del Mar
- Eden
- DC-10
- Es Paradís
- Pacha
- Space
- Bora Bora
- Martina
- Gala Night (ZOO Project)
- Sankeys
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Litteratur om Ibiza". Arkiveret fra originalen 4. juli 2019. Hentet 25. maj 2019.
- ↑ Henry George Liddell, Robert Scott, A Greek-English Lexicon
- ↑ Kachroo-Levine, Maya (26. maj 2021). "How Ibiza Became the Most Sought-after Party Capital in the World". Travel + Leisure. Arkiveret fra originalen 9. oktober 2022. Hentet 2026-01-02.
- ↑ "Bares y cafés de la Marina". Diario de Ibiza. 23. december 2016. Arkiveret fra originalen 25. oktober 2023. Hentet 2026-01-02.
- ↑ "Space Ibiza's Odyssey History". Space Ibiza. Arkiveret fra originalen 11. november 2023. Hentet 5. februar 2024.
- ↑ "About Ibiza Rocks". Arkiveret fra originalen 12. januar 2024. Hentet 2026-01-02.
- ↑ Lamond, Ana (2024-04-02). "IMS Ibiza 2024 Celebrates Its Fifteenth Edition With A Community-Focussed Programme | News". Clash Magazine Music News, Reviews & Interviews (britisk engelsk). Arkiveret fra originalen 2024-04-16. Hentet 2024-04-17.
- ↑ Bain, Katie (2022-05-03). "Inside Track: Dance Music Looks to Find Its Footing — and Some Respect — at IMS Ibiza". Billboard (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 2024-04-09. Hentet 2026-01-02.
- ↑ "Ibiza Opening Parties". Tickets Ibiza. september 2025. Hentet 2026-01-02.
- ↑ "Ibiza 2025 closing party guide Part four". Ibiza Spotlight. september 2025. Hentet 2026-01-02.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ Eaton, Phoebe (5. december 2014). "Ibiza: Mediterranean Nights". The New York Times.
- ↑ "Top 100 Clubs 2025". DJ Mag. 2025. Hentet 2026-01-02.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link) - ↑ "Golden Moon Awards 2025". Nightlife International. 2025. Hentet 2026-01-02.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: url-status (link)
 | Spire Denne artikel om Spaniens geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |  |
