Jurisdiktion
Jurisdiktion er et område som en domstol eller et land udøver myndighed over.[1]
Danske jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]Ved den store retsreform i 1919 blev de danske jurisdiktioners opgaver delt mellem de nyoprettede rets- og politikredse.
Jurisdiktioner omkring år 1900
[redigér | rediger kildetekst]Herredsfogeden fungerede som dommer, politimester og anklager i en jurisdiktion.[kilde mangler]
En herredsfoged kun godt være herredsfoged samtidigt både i en landjurisdiktion og i en købstadsjurisdiktion. Mellem 1868 og 1919 var det herredsfogeder, der var byfogeder (eller kongevalgte borgmestre) i købstæderne.[kilde mangler]
Aalborg amts jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]Fire købstadsjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- Aalborg Købstads Jurisdiktion
- Nørresundby Købstads Jurisdiktion
- Nibe Købstads Jurisdiktion
- Løgstør Købstads Jurisdiktion
Fem landjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Kjær Herreds Jurisdiktion,
- 2) Aalborg Birks og Fleskum Herreds Jurisdiktion,
- 3) Hornum Herreds Jurisdiktion (Nibe Birk var blevet nedlagt i 1727),
- 4) Slet og Aars Herreder Jurisdiktion,
- 5) Hellum og Hindsted Herreder Jurisdiktion).
En grænsejurisdiktion
[redigér | rediger kildetekst]- Rinds og Gislum Herreders Jurisdiktion (Rinds Herred lå i Viborg Amt).
Viborg amts jurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]To købstadsjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]Fire landjurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- 1) Sallinglands Herreders Jurisdiktion (Harre, Nørre, Hindborg og Rødding herreder),
- 2) Fjends og Nørlyng Herreders Jurisdiktion,
- 3) Middelsom og Sønderlyng Herreders Jurisdiktion (omfattede også en del af Houlbjerg Herred),
- 4) Lysgaard og Hids Herreder Jurisdiktion (omfattede også en del af Houlbjerg Herred).
To grænsejurisdiktioner
[redigér | rediger kildetekst]- Rinds og Gislum Herreders Jurisdiktion (Gislum Herred lå i Aalborg Amt,
- Frijsenborg-Favrskov Birk (omfattede størstedelen af Houlbjerg Herred, resten af birket lå i Aarhus Amt).
Anvendelser af begrebet uden for juraen
[redigér | rediger kildetekst]Inden for Rhetorical Genre Studies (RGS) opfattes begrebet jurisdiktion ifølge genreforsker Anne Freadman, som værende de uformelle lovmæssigheder eller normative regelsæt, som eksisterer inden for en given retorisk genre, som den optræder i en given social situation.[2]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "jurisdiktion". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
- ↑ Freadman, Anne (2020-08-20). "A Tardy Uptake". Discourse and Writing/Rédactologie (engelsk). 30: 105-132. doi:10.31468/cjsdwr.781. ISSN 2563-7320.
| Spire Denne juraartikel er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |