Personlighed
Personlighed er et begreb, der dækker alle former for adfærd hos et individ. Skønt det ofte defineres som et stabilt sæt af karakteristika, som gør os unikke, er der inden for psykologien en heftig debat, om det nu forholder sig sådan eller ej. Personlighed defineres her alt efter teoretisk ståsted. Trækteori mener, at personlighed er noget stabilt, som kan måles på forskellige skalaer som "likeability". Freud og psykoanalysen definerer personlighed som resultatet af alle de indre processers rasen mod hinanden, i form af superego, ego og id m.m. Socialkonstruktionismens teorier lægger vægt på, at menneskets personlighed også skal ses i den kontekst - social, temporal m.m. - mennesket befinder sig i.
Ordet "personlighed" kan også bruges om en person, der skiller sig ud ved sine kvaliteter, sit særpræg eller sin berømmelse, fx i udtrykket "hun er en personlighed".[1]
Personlighed spiller også en rolle i arbejds- og organisationspsykologi, hvor viden om menneskers præferencer, samarbejdsstil og adfærd anvendes i blandt andet rekruttering, lederudvikling og medarbejderudvikling.[2] Personlighedstest anvendes i denne sammenhæng som redskaber til at belyse sådanne træk og præferencer. I arbejds- og organisationspsykologi er mange af disse tests baseret på trækteori, eksempelvis Femfaktormodellen.[3] Der findes både forskningsbaserede og kommercielle personlighedsprofiler udviklet til organisatoriske formål, hvor de anvendes som støtte i vurdering og udvikling af medarbejdere.[4]
Personlighed og hjernen
[redigér | rediger kildetekst]Når man sammenholder personlighed med målinger på hjernen, sker det ofte ved hjælpe af kvantitative tal for karaktertræk baseret på en trækteori. For eksempel har studier[5][6] søgt efter en korrelation mellem karaktertrækkene udadvendthed/ neuroticisme og tykkelsen af hjernebarken målt med en MR-hjerneskanner. Der findes også en mængde studier, der har undersøgt sammenhængen mellem karaktertræk og specifikke gener.
Konstruktion af systemer
[redigér | rediger kildetekst]Systemer over personlighed – specielt inden for trækteorien – kan konstrueres ved at analysere forsøgspersonens brug af tillægsord og navneord. Et studie lod for eksempel en række personer bruge type-navneord som "idiot" og "helt" til at beskrive dem selv og andre, og anvendte derefter faktoranalyse på datasættet for at finde personlighedsdimensioner[7].
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "personlighed" i Den Danske Ordbog
- ↑ M. G. Rothstein & R. D. Goffin, "The use of personality measures in personnel selection: What does current research support?", Human Resource Management Review, 16(2), 2006.
- ↑ O. P. John, L. A. Pervin & O. P. John, Handbook of Personality: Theory and Research, Guilford Press.
- ↑ Når forskning og praksis skaber brugbar viden i digitale rekrutteringsprocesser, Garuda, 2024.
- ↑ Christopher I. Wright og andre "Neuroanatomical Correlates of Extraversion and Neuroticism", Cerebral Cortex, 16(12):1809-1819, 2006.
- ↑ Kazufumi Omura, R. Todd Constable og Turhan Canli, "Amygdala gray matter concentration is associated with extraversion and neuroticism" Arkiveret 21. februar 2021 hos Wayback Machine, NeuroReport, 16(17):1905-1908, 28. november 2005.
- ↑ Gerard Saucier, "Factor Structure of English-Language Personality Type-Nouns" Arkiveret 15. marts 2012 hos Wayback Machine, Journal of Personality and Social Psychology, 85(4):695-708, 2003.
 | Spire Denne artikel om psykologi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
