Ordtone, tonale accenter, der er leksikalsk og morfologisk betydningsadskillende på ordniveau. En modsætning mellem to ordtoner findes fx i norsk og svensk og nogle af de sydligste danske dialekter; den modsvares i rigsdansk ofte af forskellen mellem stød og ikke-stød, fx da. og no. bønder med hhv. stød og tone 1 over for bønner med hhv. ikke-stød og tone 2. Se også intonation og tonesprog.
Vers. 2
Denne version blev publiceret af Den Store Danske 3. oktober 2024.
Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.