Artiklen

Alle ændringer

interjektion

Vers. 8
Denne version blev publiceret af Autokorrektur 8. oktober 2024. Artiklen blev ændret 0 tegn fra forrige version.

Interjektion, udråbsord, ubøjelig ordklasse, som syntaktisk svarer til en hel sætning, fx ja, nej, hej, haps.

Interjektioner udtrykker ofte komplekse følelser i en vedtagen kort sproglig form, fx ak, ih, åh, av, fy, uha, ups og øv. De kan efterligne uartikulerede ytringer som rømmen eller vrængen: hm, bvadr, der grænser til lydord som mjav, vov.

Nogle interjektioner, der stammer fra tegneserier, har samme form som imperativ eller verbalsubstantiver, fx gisp, støn, suk.