Interjektioner er ord, som syntaktisk svarer til en hel sætning, fx ja, nej, hej, haps.
Interjektioner udtrykker ofte komplekse følelser i en vedtagen kort sproglig form, fx ak, ih, åh, av, fy, uha, ups og øv. De kan efterligne uartikulerede ytringer som rømmen eller vrængen: hm, bvadr, der grænser til lydord som mjav, vov.
Nogle interjektioner, der stammer fra tegneserier, har samme form som imperativ eller verbalsubstantiver, fx gisp, støn, suk.
