Et negativt billede er en betegnelse for billedregistreringen på en fotografisk film, hvor motivets lyse toner er gengivet mørke og de mørke toner lyse; på et farvenegativ er farverne tilsvarende registreret i motivets komplementære farver.
Betegnelsen stammer fra den engelske videnskabsmand John Herschel ((1792–1871), der d. 14. marts 1839 fremviste sine eksperimenter med fremstilling af billeder for the Royal Society of London. Ved den lejlighed benyttede han betegnelserne positiv om billeder, der umiddelbart ligner det, vi ser (selv om vi egentlig aldrig ser noget i sort-hvid), negativ om billeder med modsatte værdier - og fotografi om alle de billeder, der fremstilles ved hjælp af lysets evne til at sværte en sølvholdig emulsion.
Tidligere havde man brugt betegnelserne heliografi, talbotypi eller kalotypi, men de navne glider ud, og fremover kalder man dem for fotografiske billeder. Kun daguerreotypierne får lov til at beholde deres navn, indtil de glider ud af historien omkring 1855.
Siden Fox Talbot opfandt negativprocessen i 1830'erne og siden Frederick Scott Archer perfektionerede den med opfindelsen af vådkollodiumprocessen, er de fleste fotografiske papirbilleder blevet fremstillet ved en negativ-positiv-proces, hvor det positive billede fremkommer ved kontaktkopiering eller forstørrelse af et negativ. Det gælder både for sort-hvide billeder og for farvebilleder.
