Artiklen

Alle ændringer

interjektion

Vers. 3
Denne version blev publiceret af Gyldendals leksikonredaktion 8. oktober 2013. Artiklen blev ændret 245 tegn fra forrige version.

Interjektion, udråbsord, ubøjelig ordklasse, som syntaktisk svarer til en hel sætning, fx ja, nej, hej, haps.

Interjektioner udtrykker ofte komplekse følelser i en vedtagen kort sproglig form, fx ak, ih, åh, av, fy, uha, ups og øv. De kan efterligne uartikulerede ytringer som rømmen eller vrængen: hm, bvadr, der grænser til lydord som mjav, vov.

Nogle interjektioner, der stammer fra tegneserier, har samme form som imperativ eller verbalsubstantiver, fx gisp, støn, suk.