Aloe vera

Aloe vera er en stedsegrøn, sukkulent planteart. Den tilhører slægten Aloe, hvis knap 600 forskellige kendte og navngivne arter (2025) overvejende er hjemmehørende på det afrikanske kontinent samt de nærliggende større og mindre øer. Aloe vera menes oprindeligt at stamme fra Den Arabiske Halvø, hvor den er opstået inden for de seneste 5 millioner år. I dag er den formentlig uddød i naturen, men arten trives i bedste velgående som afgrøde i tropiske egne og som prydplante i vindueskarme over hele jorden.

Aloe vera er det man kalder en sukkulent; mere specifikt en bladsukkulent. Bladene er grønne året rundt, og de er tykke, vandfyldte og vokser i en skuret roset. I modsætning til andre arter i slægten, der har tydelige og høje stammer, hører Aloe vera til gruppen af stammeløse aloer. Bladene kan blive 60-100 cm lange og har små tænder langs bladkanten. Bladene har ofte hvide til lysegrønne pletter nær basen. Aloe vera blomstrer i sommermånederne med en blomsterstand på op til 90 cm. De individuelle blomster består af 6 sammenvoksede blosterblade, der ikke er adskilt i henholdsvis bæger og krone, som er tilfældet hos mange andre plantearter. Frugten er en kapsel, der indeholder vingede frø, som er beregnet til spredning med vinden. Hos Aloe vera er disse frø dog ofte ikke i stand til at spire; til gengæld kan arten dele sig vegetativt.

Planten har en lang historie i europæiske medicinske skrifter, ligesom den også kan findes i mange af de gamle herbarier. En af de tidligste medicinske beskrivelser, man har af Aloe vera, er skrevet af grækeren Pedanius Dioscorides i værket De materia Medica, et af de tidligste kendte værker om plantelægemidler.

Der har været en naturmedicinsk interesse for Aloe vera i mange hundrede år, og arten er kendt for at have to forskellige medicinske produkter: den klare gel (det sukkulente væv) og det gule "exudat". Den klare gel består primært at forskellige sukkerstoffer, hvorimod det gule "exudat" har et højt indhold af fenoler. Hvor gelens sukkerstoffer fx har været brugt i hudplejeprodukter har stofferne aloin og barbaloin fra det gule "exudat" historisk set været brugt som afføringsmiddel. Disse to stoffer er dog ikke længere så udbredte, da man har mistanke om, at de er kræftfremkaldende.