Charles Scott Sherrington, 1857-1952, britisk læge og fysiolog, 1913-35 professor ved Oxford University, adlet 1922. Sherrington beskæftigede sig med alle aspekter af nervesystemets opbygning, fra kortlægning af centralnervesystemets motoriske (fraførende) og sensoriske (tilledende) nervebaner til studier af reflekser, hjernebarkens organisering og enkelte nerveceller; han definerede således fagudtrykkene neuron (d.s.s. nervecelle) og synaps (den impulsoverførende forbindelse mellem nerveceller). Sherrington var foregangsmand i brugen af modgift mod difteri og stod bag stivkrampevaccination af britiske soldater under 1. Verdenskrig, hvor han virkede som regeringsrådgiver og arbejdede på en ammunitionsfabrik. Sherrington skrev digte og flere bøger om videnskabsfilosofi og -historie, bl.a. Goethe on Nature and Science (1949). Han modtog sammen med Edgar Adrian (1889-1977) nobelprisen i medicin/fysiologi 1932.
Det sker
Pia Olsen Dyhr
Pia Olsen Dyhr, formand for SF og nyudnævnt økonomi- og indenrigsminister, modtager i disse dage kritik for sin ansættelse af en personlig rådgiver, der i 2020 blev fyret fra SF på grund af tre sager om seksuelle krænkelser og upassende adfærd.
SpaceX
SpaceX blev den største børsnotering nogensinde, da techselskabet den 12. juni solgte 555 millioner aktier til 135 dollars stykket. SpaceX er en amerikansk rumfartsvirksomhed grundlagt i 2002 af iværksætter og forretningsmand Elon Musk.
VM i fodbold for mænd
Verdensmesterskabet i fodbold for mænd er netop begyndt. Den vigtigste turnering i international herrefodbold og en af de største mediebegivenheder i sportens verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.