Danske Slagterier

Efter at det første andelssvineslagteri var blevet stiftet i 1887 i Horsens, blev der i det følgende årti oprettet yderligere ca. 25 andelsslagterier. Med sektorens stærkt stigende betydning i kraft af især baconeksporten til Storbritannien kom der også et øget behov for et tæt branchesamarbejde om fællesnotering, klassificering, regulering m.m. samt et behov for fælles at kunne påvirke regering og myndigheder. I 1897 gik man derfor sammen om at danne De samvirkende danske Andels-Svineslagterier.

Privatslagterierne, som i mange tilfælde var blevet etableret tidligere end andelsslagterierne, fandt ikke behov for at gå sammen før 1932, hvor de etablerede Privatslagteriernes Organisation. Den var et resultat af den omfattende regulering af produktion, salg og eksport under den alvorlige krise i 1930'erne, som ramte svinekødssektoren hårdt.

Andels- og privatslagterierne havde i praksis et branchesamarbejde om bl.a. Slagteriskolen i Roskilde og om Slagteriernes Forskningsinstitut, som varetog sektorens forsknings-, udviklings- og forsøgsarbejde. Med det støt faldende antal slagterivirksomheder fra 1960'erne og fremefter var det naturligt at lægge de to brancheorganisationer sammen i organisationen Danske Slagterier i 1983.

Der var tale om en meget betydningsfuld organisation, hvis medlemsvirksomheder stod for en tredjedel af den samlede landbrugseksport. Varetagelse af fælles interesser i forhold til EF/EU samt til udenlandske markeder spillede derfor en central rolle ved siden af arbejdet med veterinære forhold, svinesundhedstjeneste og produktionsforhold i almindelighed.

I løbet af 1990'erne blev den internationale konkurrence forstærket, hvilket skubbede til en yderligere fusionsbølge blandt slagteriselskaberne. Den altdominerende spiller var Danish Crown, som efter århundredskiftet sad på ¾ af slagtningerne i Danmark. Det eneste andet andelsslagteri var Tican i Thisted. Desuden var der det mindre private slagteri Danepork uden for Vejle. Da der på det andet store produktionsområde inden for landbruget, mælkesektoren, var sket en tilsvarende koncentration med Arla Foods i spidsen, var det naturligt helt at gentænke brancheorganisationerne.

I 2009 blev alle landboorganisationer og landbrugstilknyttede fødevarevirksomheder samlet i enhedsorganisationen Landbrug & Fødevarer. De to store slagterier fik plads i den talrige hovedbestyrelse.

Som navn eksisterer Danske Slagterier stadig i form af et udpegningsorgan for det ene slagterimedlem, der har en plads i Landbrug & Fødevarers femmandsstore forretningsudvalg. For at kunne varetage slagteribranchens interesser i forhold til EU findes der også stadig et kontor for Danske Slagterier i Bruxelles.

I forbindelse med fusionen i 2009 blev Slagteriernes Forskningsinstitut skilt ud og overtaget af Teknologisk Institut.

Den mest markante slagterileder i perioden frem til etableringen af Landbrug & Fødevarer var Bent Claudi Lassen (f. 1945). Han var formand for Danish Crown 1990-1999 og formand for Danske Slagterier 1999-2008.

• Danish Crown
• Landbrug & Fødevarer