Elmgreen & Dragset

Oplevelsen af at være anderledes og ikke fuldt accepteret spiller en stor rolle i Elmgreen & Dragsets værker. Derudover nævner de selv Michel Foucaults begreb om magt som noget, der definerer alle relationer, som en vigtig inspiration for deres arbejde. Blandt andet har Elmgreen i et interview forklaret, hvordan magtstrukturer oftest ikke er reelle, men bare er noget, som alle er enige om – og som derfor godt kan forandres, så samfundet kan forandre sig.

Elmgreen & Dragset har derudover peget på den irsk-amerikanske kunstkritiker Brian O' Dohertys (1928-2022) bog Inside The White Cube (1986) som en inspiration for deres arbejde med at ændre museernes udstillingsrum. Ifølge Brian O' Doherty er det moderne museums ensartede, hvide og firkantede rum aldrig så neutralt, som det ser ud til. Tværtimod er den rensede museumsarkitektur med til at definere alt, hvad man putter ind i rummet, som kunst. Elmgreen & Dragset har i flere værker modarbejdet ideen om det rene, hvide udstillingsrum, bl.a. i performancen Powerless Structures, Fig. 15: 12 hours of white paint (Galleri Tommy Lund, Odense, 1997). Her tilbragte de 12 timer i et udstillingsrum, hvor de skiftevis malede væggene hvide og vaskede malingen af med en højtryksspuler, så den hvide farve blev mere og mere ujævn og nusset at se på.

Elmgreen & Dragsets værker har ofte et politisk udgangspunkt. De lægger stor energi i at udfordre hverdagens vaner og forestillinger om, hvordan alting er og bør være, bl.a. ved at vise mulighederne for en alternativ fortælling. Det ser vi fx i installationen Powerless Structures no. 137 (No Sneakers/Night Club) (2001), hvor natklubbens dørskilt – hvis formål nok har været at udelukke personer fra bestemte samfundsgrupper fra at komme ind – bare har fået en gruppe gæster til at smide deres sneakers (sportssko) og gå ind uden sko på.

I den store værkserie Powerless Structures arbejder Elmgreen & Dragset ud fra en kritisk tilgang til de strukturer, der dominerer samfundet. Det kan være fysiske, institutionelle og sociale strukturer, hvor en bydel fx kun er indrettet til nogle bestemte befolkningsgrupper og deres adfærd, mens andre ikke kan være der.

Værkerne i serien er som regel bygget op af almindelige genstande, som vi alle kender. For eksempel er Powerless Structures, Fig. 11 (1997) en helt almindelig vippe til udspring, som vi kender dem fra svømmehallen. Men her er vippen opsat i et vindue på kunstmuseet Louisiana, og ingen kan komme ud for enden af vippen og springe ud, fordi vinduesglasset blokerer for det. På den måde kan værket være med til at stille spørgsmål om, hvordan man må bruge sin krop på et kunstmuseum, og hvordan museets fysiske rammer sætter begrænsninger for individets frihed til at gøre, som det har lyst til.

Et andet værk i serien er Powerless Structures Fig. 101, som er en bronzestatue af en lille dreng på en gyngehest. Statuen blev oprindeligt lavet til The Fourth Plinth på Trafalger Square i London og er i dag opstillet udenfor ARKEN i Ishøj. The Fourth Plinth – den fjerde sokkel – skulle oprindelig have båret en statue af kong William 4., men statuen blev aldrig lavet pga. manglende finansiering. Derfor bruges soklen i dag til skiftende kunstværker. På offentlige pladser som Trafalger Square vil man normalt se statuer af konger og helte, og ofte vil det være mænd på hesteryg. Når Elmgreen & Dragset i stedet anbringer et lille barn på en gyngehest på soklen, tricker de vores forventninger til den officielle plads med den klassiske rytterstatue: Hvornår er man en rigtig helt, og hvornår leger man bare, at man er det? Og hvad skal der til, for at andre ser én som en helt?

Powerless Structures er et projekt uden slutdato, og Elmgreen & Dragset laver jævnligt et nyt værk til serien. Værkerne er nummererede i tilfældig rækkefølge.

Prada Marfa er en falsk Prada-butik, som er opført i et øde landskab langs highway'en U.S. Route 90, mere end 40 km fra byen Marfa i Texas. Butikken ligner til forveksling en rigtig forretning med udstillede Prada-sko og Prada-tasker i vinduerne – men den er bygget af billige materialer, og døren kan ikke åbnes.

Værket er ifølge kunstnerne selv et eksempel på land art, hvor kunstværket består i at ændre landskabet. Eftersom landskabet omkring Prada Marfa er fladt og øde, kan værket ses som en forstyrrelse. Værket kan også sætte tanker i gang om, hvad en eksklusiv forretning som Prada i det hele taget er: en kommerciel virksomhed, et statussymbol og et sted, som kun de øverste grupper i samfundet har adgang til. Elmgreen & Dragsets Prada-forretning ligger på et sted, hvor mange bare kører forbi, og hvor ingen normalt ville stige ud af bilen og tage sig tid til at se på varerne i vinduet. Dermed peger Elmgreen & Dragset på, hvordan Pradas produkter henter deres mening fra den adfærd, mennesker har omkring dem – hvad enten de har råd til at købe eller kun til at drømme om dem.

Prada Marfa har fra starten tiltrukket sig en del opmærksomhed. Den har både været udsat for hærværk; indgår i afsnit af TV-serierne The Simpsons og Gossip Girl og er omtalt på onlineplatforme med rejsetips, fx TripAdvisor.

I 2012 blev Elmgreen & Dragsets skulptur Han afsløret ved Kulturværftet i Helsingør, hvor den skabte en del debat. Skulpturen er en mandlig udgave af Den Lille Havfrue, fremstillet i poleret stål og med en meget spinkel og drenget krop.

Når skulpturen provokerede nogen, skyldtes det nok, at den viser en anden måde at være mand på – uden store muskler eller andre typiske kendetegn for maskulinitet. Helsingørs historie er meget præget af byens store skibsværft, og Han ligner på ingen måde de store og stærke skibsbyggere, som man altid har kunnet møde i Helsingørs gader. Derudover er det blanke stål, som Han er lavet af, meget anderledes end de grove metaldele, som man bruger i skibsbyggeri. Han kommer på den måde til at minde om et lille yndigt stykke nips, som traditionelt har været forbundet med noget feminint. Man kan desuden se sit eget spejlbillede i skulpturen – måske som en mulighed for at genkende sig selv i den lille feminine mand?

Endelig er Han en tydelig kommentar til Edvard Eriksens verdensberømte skulptur af Den Lille Havfrue. Ligesom havfruen sidder Han på en klippe og ser længselsfuldt ud over havet. Havfruen i H.C. Andersens eventyr længtes efter den verden under vandet, som hun havde forladt for at være sammen med sin kæreste på land, og hvor hun kunne være, som hun var skabt – med havfruehale. Når Elmgreen & Dragset kopierer Den Lille Havfrues måde at sidde på, peger de måske på, at Han også længes efter en verden, hvor han kan være, som han er skabt.