Image
Kort over Favrskov Kommune
Af .
Image
Favrskov Kommunes våben
Af .
Image

Favrskov Kommune blev en realitet med Strukturreformen fra d. 1. januar 2007. Det krævede svære forhandlinger før de fire H-kommuner, Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev, sammen med halvdelen af Langå Kommune blev til en ny stor kommune. Foto: 2019.

Søndergade i Hadsten
Af /Trap Danmark.

En central beliggenhed med en smuk og varieret natur og gode vej- og togforbindelser er afgørende faktorer for erhvervsliv og bosætning i Favrskov Kommune. Den omfattende pendling går primært til og fra Aarhus Kommune, som især den østlige del af kommunen er tæt knyttet til.

Faktaboks

Areal
540,3 km²
Højeste punkt
131,3 m.o.h. (Lysnet)
Kystlinje
0 km
Region
Midtjylland
Stift
Aarhus
Provsti
Favrskov
Antal sogne
35
Indbyggertal 1950
27.338 personer
Indbyggertal 1980
38.063 personer
Indbyggertal
49.359 personer (2025)
Befolkningstæthed i kommunen
91,4 personer/km² (2025)
Befolkningstæthed i Danmark
139,5 personer/km² (2025)
Gennemsnitsalder i kommunen
41,9 år (2025)
Gennemsnitsalder i Danmark
42,6 år (2025)
Anslået middellevetid for 0-årige i kommunen
82,5 år (2024)
Anslået middellevetid for 0-årige i Danmark
81,5 år (2024)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i kommunen
283.020 kr. (2023)
Disponibel indkomst, gennemsnit pr. person i Danmark
279.600 kr. (2023)
Kommunal skatteprocent
25,7 % (2025)
Kommunal skatteprocent, gennemsnit for hele landet
25,07 % (2025)
Hjemmeside

favrskov.dk

Den nye kommune blev en realitet med Strukturreformen fra den 1. januar 2007 efter svære forhandlinger i årene 2004‑2005.

Mens de fleste andre nye storkommuner, som blev til efter Strukturreformen, havde én større kommune som udgangspunkt, var det modsatte tilfældet med Favrskov. Her var det de tre nogenlunde lige store kommuner Hadsten, Hinnerup og Hammel, med hver sin stærke selvforståelse som oplandskommuner til Aarhus, samt den væsentlig mindre Hvorslev Kommune. Ud over disse fire kom også en del af Langå Kommune til at indgå i den nye Favrskov Kommune.

Befolkningen i Favrskov Kommune

Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Favrskov Kommune.
Figur. Befolkningsudvikling 1970‑2025 samt fremskrivning til 2050 for Favrskov Kommune.
.

I 1970’erne og igen fra midten af 1990’erne har der været en stærk befolkningsvækst i det område, der nu er Favrskov Kommune. Befolkningstallet var den 1. januar 2025 vokset til 49.359 personer, og ifølge Danmarks Statistiks befolkningsfremskrivning fra 2025 forventes en fortsat stigning til 53.438 i 2050.

Det politiske landskab i Favrskov Kommune

Favrskov Kommune blev ved Strukturreformen i 2007 dannet som en sammenlægning af fire kommuner og en del af en femte. Ud over Hadsten, Hammel, Hinnerup og Hvorslev Kommuner indgik også en del af Langå Kommune i fusionen.

Skabelsen af den nye kommune var en svær proces, hvor flere forskellige konstellationer og sammenlægninger blev overvejet. Det endte med en folkeafstemning i Hvorslev Kommune og i tre sogne i den daværende Langå Kommune. Alle stemte de ja til den nye Favrskov Kommune.

Hinnerup, Hadsten og Hammel Kommuner havde, før Strukturreformen blev besluttet, et samarbejde med Galten Kommune. Det var kendt som 3HG-samarbejdet. Da det i begyndelsen af 2004 stod klart, at Strukturreformen ville blive en realitet, valgte Galten i stedet at søge en sammenlægning med Skanderborg Kommune. 3HG-samarbejdet ophørte derefter officielt på et møde i februar 2004, og de tre H-kommuner blev enige om at gå sammen. De havde ved udgangen af 2004 tilsammen 34.700 indbyggere, og de levede dermed klart op til kravene til de nye kommuners størrelse.

Hvorslev Kommune havde oprindelig haft drøftelser med de daværende Kjellerup og Bjerringbro Kommuner om at danne en Tange Sø Kommune, men da det faldt fra hinanden, måtte Hvorslev kigge andre steder hen. Mens Hinnerup, Hammel og Hadsten lå i det daværende Århus Amt, var Hvorslev placeret i Viborg Amt. De daværende amtsgrænser betød en del for kommunerne, så tanken om at krydse grænsen vakte bekymringer. Der var da også dialog om at indgå i en sammenlægning med Viborg Kommune, men Hvorslevs borgmester, Kurt Andreassen (V), mente, at det var bedre at søge mod de tre H-kommuner, fordi Hvorslev ville komme til at ligge meget yderligt i den nye Viborg Kommune.

I de tre sogne Granslev, Houlbjerg og Laurbjerg i den daværende Langå Kommune, opstod der desuden en folkelig bevægelse om ligeledes at være med i en sammenlægning med de tre H-kommuner.

Den tidligere Aarhusborgmester og indenrigsminister Thorkild Simonsen, der fungerede som opmand i sammenlægningsprocessen, måtte tage både Hvorslev-problematikken og de tre sogne op til overvejelse, hvilket resulterede i folkeafstemninger i Hvorslev Kommune og i de tre sogne.

Begejstringen blandt politikerne i Hinnerup, Hadsten og Hammel for denne mulige udvidelse var ikke udpræget. Selv om de tre kommuner var forskellige, havde de dog en fælles identitet som forstadskommuner i forhold til Aarhus Kommune. Navnlig Hinnerup var en udpræget bosætningskommune for Aarhus.

Borgmestrene i de tre H-kommuner var også skeptiske over for de tre sogne, som repræsenterede omkring halvdelen af Langå Kommunes areal, men kun en fjerdedel af borgerne.

Afstemningen fandt sted den 19. april 2005, og for både de tre sogne og for Hvorslev Kommune faldt den ud til fordel for at gå med i den nye Favrskov Kommune. I Hvorslev stemte 67 % for Favrskov, og i de tre sogne var der en samlet tilslutning på 60 %. Dermed kom den nye kommune op på 43.700 indbyggere.

Den nye kommune havde ikke noget naturligt center og intet oplagt navn, og begge dele kom til at præge startfasen.

Ingen af fusionskommunerne var store nok til at give navn til den nye storkommune. Området var kendt for sine store herregårde, og det var i første omgang det, navnekomitéen kiggede efter. Man henvendte sig først til Frijsenborg, men her afviste lensgreve Bendt Wedell (F. 1975) at lægge navn til den nye kommune. Begrundelsen var, at hvis navnet blev offentligt, kunne alle og enhver bruge det. Lensgreven henviste til erfaringer fra den daværende sjællandske kommune Dragsholm. I stedet henvendte man sig til Favrskov Hovedgård, der lå i den gamle Hadsten Kommune. Her havde ejeren, Helge Kragelund (1941-2024), ikke noget imod navnefællesskabet.

Hinnerup, Hadsten og Hvorslev Kommuner havde alle Venstreborgmestre, mens Hammel var konservativt styret. Til det første sammenlægningsvalg ville flere gerne have Hinnerups borgmester Niels Berg (V) (F. 1945) som formand. Niels Berg, som havde været stærkt imod, at Hvorslev kom med i sammenlægningen, ønskede dog ikke at fortsætte. Kampen om posten som spidskandidat for Venstre stod herefter mellem Kurt Andreassen, tidligere Hvorslevborgmester, og Anders G. Christensen, der havde været borgmester i Hadsten. Det blev den landmandsuddannede Anders G. Christensen (f. 1962) , som med fortid i Venstres Ungdom var mere profileret, der løb af med sejren. Også Hammels konservative borgmester, Ole Brøkner, opstillede som borgmesterkandidat.

Efter det første kommunalvalg med de nye kommunegrænser i november 2005 blev Anders G. Christensen (V) leder af sammenlægningsudvalget og dermed ny borgmester i Favrskov Kommune fra d. 1. januar 2007. Den første periode blev præget af harmoniseringer mellem de meget forskellige kommuner, og den nye borgmester kom til at betale prisen for de besværligheder, sammenlægningen havde medført. Ved konstitueringen efter valget i 2009 mistede han posten til Nils Borring (f. 1959), socialdemokrat og tredjegenerations lokalpolitiker.

Mandatfordeling og stemmeprocent ved kommunalvalg i Favrskov Kommune i 2009, 2013, 2017, 2021 og 2025*

2009 2013 2017 2021 2025
A. Socialdemokratiet 11 11 11 9 5
B. Radikale Venstre 0 0 0 1 1
C. Det Konservative Folkeparti 2 1 2 6 8
D. Nye Borgerlige - - 0 1 -
F. Socialistisk Folkeparti 3 1 0 1 2
I. Liberal Alliance - 0 0 0 1
M. Moderaterne - - - - -
O. Dansk Folkeparti 1 2 1 1 1
V. Venstre 10 9 9 5 4
Æ. Danmarksdemokraterne - - - - 2
Ø. Enhedslisten 0 1 1 1 1
Å. Alternativet - - 0 - -
I alt 27 25 25 25 25
Kvinder 8 9 11 10
Mænd 19 16 14 15
Stemmeprocent 70,5 % 78,0 % 76,0 % 73,1% 75,7%

*DANMARKS STATISTIK – STATISTIKBANKEN.DK/VALGK3, KMDVALG.DK SAMT VALG.DK

Nils Borring forsvarede borgmesterposten ved valgene i 2013 og igen i 2017 med en styrket position og et personligt stemmetal på 6.657, over halvdelen af Socialdemokratiets stemmetal på 11.641. Ved folketingsvalg er Favrskov Kommune fortsat overvejende et borgerligt område.

Det Konservative Folkeparti blev den store vinder ved kommunalvalget 2021, hvor partiet gik fra to til seks pladser. Venstre mistede fire pladser men samlet var der sammen med Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige et blåt flertal.

Den socialdemokratiske borgmester Nils Borring fik efter 12 år på posten det højeste personlige stemmetal med 4.724 stemmer. Mens hans parti mistede to mandater og ved konstitueringen mistede han borgmesterposten, som gik til den konservative Lars Storgaard (f. 1961). Den nye 60-årige borgmester havde ved valget 24 års kommunalpolitisk erfaring. Før han blev borgmester, var han politiassistent, og med yderligere to politikommissærer blandt de valgte lokalpolitikere er ordensmagten usædvanligt stærkt repræsenteret i byrådet i Favrskov.

Konservative blev med otte pladser største parti ved kommunalvalget2025. Borgmester Lars Storgaard havde med 3.682 personlige stemmer en betydelig andel i fremgangen. Han fortsatte efter en konstituering, der omfattede alle partier.

Borgmestre i Favrskov Kommune*

Periode Borgmester Parti (liste)
2022-nu Lars Storgaard Det Konservative Folkeparti (K)
2010-2022 Nils Borring Socialdemokratiet (S)
2007-2010 Anders G. Christensen Venstre (V)

*BORGMESTERFAKTA.DK

Erhverv og arbejdsmarked i Favrskov Kommune

Image

Det blå-hvide regionaltog har forladt Hadsten Station og er nu på vej sydover mod Hinnerup. Der er en omfattende pendling i Favrskov Kommune, som primært går til og fra Aarhus Kommune. Foto: 2019.

Regionaltoget på vej sydover mod Hinnerup
Af /Trap Danmark.

Favrskov er storleverandør af arbejdskraft til nabokommuner, især til Aarhus. Samtidig har kommunen selv et varieret erhvervsliv, der også tiltrækker arbejdskraft fra andre kommuner. En god infrastruktur med Nordjyske Motorvej (E45) i den østlige del af kommunen og to stationer på Den Østjyske Længdebane understøtter både erhvervslivets behov for transport og pendlingen til og fra kommunen.

Den gode infrastruktur og store erhvervsarealer er årsag til, at flere e-handelsvirksomheder i de senere år har etableret sig i kommunen, som i sin erhvervsplan satser på at opbygge en klynge af e-handelsvirksomheder. Erhvervslivet er præget af mindre og mellemstore virksomheder.

Uddannelse i Favrskov Kommune

Uddannelsesniveauet i kommunen er næsten som på landsplan. Af de 30‑34-årige havde 27,1 % i 2024 en erhvervsuddannelse mod 23,1 % på landsplan. Tilsvarende havde 56,8 % i kommunen en videregående uddannelse, mens det på landsplan var 57,0 %.

Sundhed i Favrskov Kommune

Et nyfødt barn i Favrskov Kommune havde i 2024 en beregnet middellevetid på 82,5 år. Det er et år mere end landsgennemsnittet på 81,5 år. Ifølge Den Nationale Sundhedsprofil 2021 rapporterede 85,4 % af den voksne befolkning i Favrskov Kommune at et have fremragende, vældig godt eller godt selvvurderet helbred. Landsgennemsnittet samme år var 83,3 %.

Indkomster og formue i Favrskov Kommune

Med en gennemsnitlig disponibel indkomst på 283.000 kr. i 2023 lå borgerne i Favrskov Kommune tæt på landsgennemsnittet på 280.000 kr. Den gennemsnitlige nettofamilieformue var i 2020 2.557.000 kr. og dermed noget over landsgennemsnittet på 2.259.000 kr.

Læs mere i Lex

Læs mere i Trap Danmark (6. udgave, 2014 – 2022)

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig