Faktaboks

Sogn
Frederiksborg Slotssogn
Provsti
Hillerød Provsti
Stift
Helsingør Stift
Kommune
Hillerød Kommune
Image
Frederiksborg Slotskirke udgør den vestlige fløj af Frederiksborg Slot i Hillerød. Foto: 2006.
Af .
Licens: Gnu FDL

Frederiksborg Slotskirke er opført af Christian 4. i årene 1606-1617, og udgør den vestlige fløj af Frederiksborg Slot i Hillerød. Kirken blev kun delvist skadet ved slottets store brand i 1859, og kirkerummets overdådige pragtinventar står derfor stort set bevaret i oprindelig form. Slotskirken betragtes som et af hovedværkerne indenfor nordisk renæssancearkitektur.

Kirkens historie

Da Christian 4. blev indsat som konge efter faderens død, lod han store dele af det gamle Frederiksborg Slot nedrive for til gengæld at genopføre et prægtigt slot i hollandsk renæssancestil. I denne forbindelse bygges kirkefløjen, der er opført som et såkaldt fyrstekapel for kongen, Christian 4., der skulle tjene som kongefamiliens private kirke uden adgang for menigmand. I dag fungerer kirken dog som sognekirke.

Efter enevældens indførsel i 1660 blev Frederiksborg Slotskirke udnævnt som salvingskirke, og dannede altså ramme om salvningsfesterne, hvor konger og dronninger blev salvet i forbindelse med deres indsættelse. Rækken af konger og dronninger, som er salvet her indledes af Christian 5. og ender med Christian 8. i 1840. Slotskirken har desuden lagt rum til flere kongelige bryllupper, fx grevinde Louise Christine Danners vielse til Frederik 7.’s venstre hånd i 1850, og rummer desuden ridderkapel for Elefantordenen og Dannebrogordenen.

Kirkeportalen ud mod gårdspladsen markerer bygningens hovedindgang, og dens udsmykning inkluderer blandt andet statuer af en række danske sagnkonger, og er dermed med til at understrege kongens ønske om at gøre Frederiksborg til et monument over en stærk dansk kongemagt.

Kirkens indre

Kirkerummet udgøres af et langstrakt rum med omløbende gallerier med vægpiller i to etager, som opdeler rummet i et langskib og to sideskibe. Rummets prægtige, detaljerige stengallerier, som omslutter kirkerummet på alle fire sider og foroven afsluttes i de komplicerede stjernehvælv, er udhugget af sandsten og forskellige marmorsorter. Rummets udsmykning med forgyldte ornamenter, figurer og indskrifter danner tilsammen rummets helhed, og er udført af datidens dygtigste håndværkere, såsom stukkatører og stenhuggere, som er blevet hentet rundt omkring i Europa.

Det rektangulære rum er indrettet med altret opstillet under orglet foran kirkens nordre kortside, og prædikestolen er ophængt på den østre langside, lige overfor indgangen fra slotspladsen. Fra de fyrstelige gemakker på slottet er indrettet døre, som fører ind til pulpiturerne i rummets sydende modsat altret, hvorfra herskabet kunne deltage i gudstjenester.

Inventar i Frederiksborg Slotskirke

Inventaret i Frederiksborg Slotskirke gik stort set fri for den store brand, som hærgede slottet i 1859, og kirkerummet og dets inventar står derfor i store træk i sin oprindelige skikkelse. Inventarets udsmykning og samlede billedprogram består i høj grad af bibelske fortællinger, apostle og evangelister, og er med sine udvalgte motiver med til at understøtte enevældens idé om den himmelske konge som Guds stedfortræder på jord.

Altertavlen

Image
Altertavlen i Frederiksborg Slotskirke er bygget af fornemme træsorter, såsom ibenholt og mahogni, og har en rigdom af forgyldte sølvrelieffer. Den er bygget op omkring fod-, stor-, og topstykke, hvoraf sidstnævnte bæres af søjler. I lighed med både katolske og lutheranske fløjtavler er storstykket opbygget som et skab med bevægelige fløje til siderne. Storfeltets relief forestiller Golgata, Jesu’ korsfæstelsessted. I topstykkets midtfelt skildres Kristi opstandelse, og i gavltrekanten ses Gud Fader. Foto: 2009.

Altertavlen, som er opstillet på altret i kirkerummets sydende, er bygget af fornemme træsorter, såsom ibenholt og mahogni, og har en rigdom af forgyldte sølvrelieffer. Den er bygget op omkring fod-, stor-, og topstykke, hvoraf sidstnævnte bæres af søjler. I lighed med både katolske og lutheranske fløjtavler er storstykket opbygget som et skab med bevægelige fløje til siderne. Storfeltets relief forestiller Golgata, Jesu’ korsfæstelsessted. I topstykkets midtfelt skildres Kristi opstandelse, og i gavltrekanten ses Gud Fader.

Compenius-orglet

Compeniusorgelet, opkaldt efter den tyske orgelbygger Esaias Compenius, som lod det opføre, blev skænket til Christian 4. i 1617. Det rigt udsmykkede orgelhus er udsmykket med ornamenter af ask, pæretræ og ibenholt, og rummer intet mindre end 1001 piber. Dekorationerne inkluderer blandt andet de kvindelige hermer samt det danske rigsvåben. Der holdes stadig kirkekoncerter i dag, hvor der spilles på orglet.

Prædikestol

Prædikestolen er udført i ibenholt og sølv, og er opbygget omkring fem fag. I fagene ses nicher med sølvfigurer af Kristus med lam og rigsæble og evangelisterne Matthæus, Markus, Lukas og Johannes som kendes på deres attributter. Hjørnesøjlerne i støbt sølv har rigt dekorerede søjlehoveder med relief af englehoveder med vinger, løvemasker og andre fantasihoveder.

Kongelogen

Umiddelbart over for prædikestolen ses kongens lukkede stol, kongelogen, med en karnapformet facade, der springer frem foran pillerne. Logens paneler er udsmykket med paneler i intarsia, en teknik der bruges til at lave detaljerede dekorationer i forskellige træsorter, og som går igen i kirkebænkene. Kongelogens vindue ud mod gårdspladsen er forsynet med et udvendigt smedejernsgitter for at beskytte monarken mod mulige angreb udefra. Rummet har haft et fuldt sæt af inventar med blandt andet stole og et chatol.

Læs mere i Lex

Eksterne links

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig