Irakkrigen

Amerikanske tropper i kamp i det sydlige Irak den 23. marts 2003 under deres fremrykning mod Bagdad.

Irakkrigen

Byline: Eric Feferberg/AFP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Irakkrigen var en amerikanskledet invasion af Irak i foråret 2003 og den efterfølgende krig mellem besættelsesstyrker og irakiske modstandsstyrker. Krigen førte i løbet af få uger til Saddam Husseins fald, men trak siden ud og regnes først for egentlig afsluttet med den endelige amerikanske troppetilbagetrækning i december 2011.

USA skærper kursen overfor Irak

Efter terrorangrebet på USA den 11. september 2001 skærpede den amerikanske regering sin holdning til regimet i Baghdad, og gennem FN forsøgte USA at få en aftale i stand, der ville gøre det muligt militært at invadere Irak med henvisning til, at regimet ikke gav FN's våbeninspektører mulighed for at arbejde i landet.

FN-resolution om våbeninspektører

Vedtagelse af resolution 1441 i november 2002 satte nye regler for våbeninspektørernes mulighed for kontrol med de irakiske installationer, men et ønske fra den amerikanske regering om mulighed for at anvende militær magt, hvis resolutionen ikke blev opfyldt, blev afvist af Frankrig, Tyskland og Rusland.

De arabiske stater var også imod en militæraktion mod Irak, og USA gik derfor over til, sammen med Storbritannien, at etablere en alliance uden om FN, der bl.a. fik støtte af Danmark.

USA-ledet invasion i marts 2003

USA's præsident George W. Bush på hangarskibet USS Abraham Lincoln den 1. maj 2003, hvor han erklærede, at Irakkrigen var vundet og opgaven fuldført.

George W. Bush

Byline: J. Scott Applewhite/AP/Ritzau Scanpix.

Licens: Begrænset anvendelse

Den 20. marts 2003 angreb alliancen Irak. Der blev gennemført voldsomme bombeangreb mod Baghdad, og den irakiske hær kunne ikke stille meget op mod den teknologisk stærkt overlegne invasionshær, som i løbet af få uger løb Irak over ende.

Den irakiske hær var teknologisk underlegen, men personel- og materielmæssigt mere end dobbelt så stor som angribernes. Den ydede dog ingen koordineret modstand, og stort set alle deserterede under alliancens luftangreb eller ved lyden af dens kampvogne. De eneste, der satte sig hårdnakket til modværge var smågrupper af Saddam Hussein-tro militser. Alliancens tab under invasionen (122 amerikanske og 33 britiske faldne) skyldtes derfor i hovedsagen egenbeskydning og færdselsulykker.

Det irakiske regime falder

Med Baghdads fald den 9. april 2003 brød Saddam Husseins regime sammen, og den 1. maj erklærede USA's præsident Bush, at de større kamphandlinger var afsluttet.

Invasionen var blevet gennemført med en begrænset styrke; det blev siden kritiseret, idet det viste sig vanskeligt for koalitionens tropper at opretholde ro og orden efter regimets fald.

Paul Bremer i spidsen for genopbygning

I maj 2003 blev Paul Bremer fra USA udnævnt som ansvarlig leder for Coalition Provisional Authority (CPA), hvis opgave var at skabe et civilt irakisk organ, der skridt for skridt kunne forestå opbygningen af et nyt politisk system i landet.

En af Bremers første handlinger blev den siden meget kritiserede opløsning af den irakiske hær. Den 22. maj vedtog FN's sikkerhedsråd en resolution, hvorved FN formelt anerkendte tingenes tilstand og ophævede de fleste af de sanktioner, der havde været i kraft siden 1991.

Ny irakisk regering fra juni 2004

I juni 2004 overdrog CPA formelt suveræniteten til en irakisk regering. En folkeafstemning om en ny grundlov blev gennemført i oktober 2005 med en valgdeltagelse på næsten 65 procent af de registrerede vælgere og i januar og december 2005 blev der afholdt valg til et nyt parlament.

Det politiske system, der blev opbygget efter invasionen, blev præget dels af traditionelle kurdiske ledere og dels af repræsentanter for den irakiske opposition, der frem til krigen i 2003 først og fremmest holdt til i USA.

Lang periode med blodige opgør

Lokale irakiske grupper blev kun i meget begrænset omfang engageret i etableringen af det nye politiske system, og det resulterede fra sommeren 2003 i blodige konfrontationer mellem militante styrker tilhørende forskellige politiske og religiøse oppositionsgrupper, der for enkeltes vedkommende arbejder tæt sammen med stærkt antiamerikanske internationale islamiske grupperinger.

Det førte til en eskalering af vold og terror og borgerkrigslignende tilstande i store dele af især Baghdad og det centrale Irak. I 2012 blev det anslået, at mindst 100.000 irakere var omkommet – dette tal er formentlig meget lavt sat – mens 4400 amerikanske soldater er blevet dræbt. Desuden omkom 318 tropper fra andre lande, herunder 179 briter og 7 danskere.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.