Strukturreformen resulterede i skabelsen af en ny Silkeborg Kommune, der med virkning fra den 1. januar 2007 kom til at bestå af de tidligere kommuner Silkeborg, Kjellerup, Gjern og Them. Det blev en storkommune med over 86.000 indbyggere og et areal på 850,4 km2.
Da processen vedrørende kommunale fusioner i begyndelsen af 2004 tog fart, havde de fire oprindelige kommuner vidt forskellige udgangspunkter. Ifølge Strukturkommissionen og regeringen var Silkeborg Kommune med sine knap 55.000 indbyggere noget nær en idealkommune. Derimod var Kjellerup (ca. 14.000 indbyggere), Gjern (ca. 8.000 indbyggere) og Them (ca. 7.000 indbyggere) for små til at løse fremtidens kommunale opgaver ifølge kommissionen, der havde fremhævet ca. 20.000 indbyggere som undergrænsen for de nye kommuner.
Processen i forbindelse med Strukturreformen fik sin egen dynamik. Da det i første del af 2004 stod klart, at reformen ville blive en realitet, havde Silkeborg Kommune i første omgang ikke travlt. Men det ændrede sig, bl.a. fordi andre jyske kommuner som Herning og Viborg tog initiativ til at blive rigtig store. Samtidig havde Silkeborgs nabokommuner åbenlyst behov for at få afklaret deres fremtid.
Silkeborg Kommune havde tradition for et samarbejde med Gjern, Them og til dels Ry Kommuner, der alle lå i den vestlige del af Århus Amt og havde stort kendskab til hinanden.
Ry Kommune valgte imidlertid tidligt at se mod øst og gå sammen med Skanderborg Kommune. Herefter lignede en kommune bestående af Silkeborg, Gjern og Them Kommuner en nærliggende mulighed. Imidlertid meldte Kjellerup Kommune til alles overraskelse sin interesse for at indgå i samarbejdet. Kjellerup Kommune lå i Viborg Amt og havde traditionelt haft et samarbejde med nabokommunen Bjerringbro. Den almindelige antagelse var, at Kjellerup Kommune var orienteret mod Viborg.
Sådan skulle det ikke gå. Årsagen var et brud mellem Kjellerup og Bjerringbro Kommuner, der havde udviklet sig efter kommunalvalget i 2001. Kjellerup med den erfarne borgmester Hans-Jørgen Hørning (V) så en god mulighed i en stærk landkommune med Kjellerup og Bjerringbro som akse.
Bjerringbro Kommune med den nyvalgte borgmester Poul Vesterbæk (V) endte derimod med entydigt at vende blikket mod Viborg. Med Bjerringbro Kommunes valg følte Kjellerup Kommune sig sat uden for indflydelse i forbindelse med at skabe en ny storkommune med Viborg som centrum. Kjellerup Kommune valgte derfor i 2004 at søge mod Silkeborg i et ønske om større indflydelse på egen fremtid.
Silkeborg, Gjern og Them Kommuner reagerede lidt forskelligt på Kjellerup Kommunes indtræden i kredsen. Silkeborg var ikke afvisende, men en anelse forbeholden. Gjern og Them tog derimod imod Kjellerup med åbne arme ud fra en opfattelse af, at Kjellerup Kommune var »som os selv«, en landkommune. Med Kjellerup Kommune følte Gjern og Them, at der ville være en bedre balance mellem by og land og mellem center og periferi i den kommende kommune.
Silkeborg, Kjellerup, Gjern og Them Kommuner forhandlede sig i slutningen af 2004 frem til skabelsen af Ny Silkeborg Kommune. Forhandlingerne skete under forsæde af Silkeborgs borgmester, Jens Erik Jørgensen (C), som lagde stor vægt på ligeværdighed mellem parterne. Det handlede om at skabe en ny kommune med det bedste fra de fire oprindelige kommuner. Administrationen blev efterhånden samlet på rådhuset i Silkeborg.
Frem til det første valg efter de nye kommunegrænser i november 2005 blev fundamentet for den nye kommune fastlagt i bred politisk enighed.
Serviceniveauet skulle være noget nær »højeste niveau«, hvilket generelt var det samme som »Silkeborgniveau«. Det var ikke udgiftsneutralt, men som en kommende vækstkommune satsede politikerne på, at der i løbet af få år ville blive balance i regnskabet.
De mindre kommuners bekymringer for det lokale demokrati kom til udtryk ved, at Gjerns borgmester, Ella Porskær (V), lancerede ønsket om, at den nye kommune skulle være »landets bedste nærdemokrati«. Den nye kommune kom derfor til verden med såvel et Nærdemokratiudvalg som lokalråd i hele kommunen.
De statslige og regionale beslutninger om Strukturreformen og den samtidige politi- og domstolsreform blev på flere områder en skuffelse for den nye Silkeborg Kommune.
Silkeborg mistede sin byret, der blev en del af Retten i Viborg. Også politikredsen lukkede og blev lagt ind under Midt- og Vestjyllands Politi med hovedstationen placeret i Holstebro. Der blev opretholdt en politistation i Silkeborg, men stationen i Kjellerup endte med at blive nedlagt.
Skattevæsenet overgik til staten, men Silkeborg fik ikke en af de overordnede skatteafdelinger placeret i kommunen. Samtidig besluttede regeringen og Folketinget en motorvejsløsning ved Silkeborg, som gik på tværs af ønsket fra det store flertal blandt såvel lokalpolitikere som befolkning.
I den gamle Silkeborg Kommune havde Socialdemokratiet lige siden efterkrigstiden været det største parti, men ved fusionen blev den lagt sammen med tre kommuner, hvor Venstre stod stærkt. Det har været medvirkende til, at den nye kommune har haft borgmestre fra såvel Venstre som Socialdemokratiet og Det Konservative Folkeparti. I alle konstellationer har byrådet været præget af et bredt samarbejde om kommunens udbygning.
Partipolitisk var de fire kommuner domineret af de to store partier, Venstre og Socialdemokratiet. Venstre stod stærkt i alle fire kommuner, men særlig stærkt i Kjellerup og Gjern. Socialdemokratiet stod stærkest i Silkeborg. Disse styrkepositioner kom til udtryk i forbindelse med udpegningen af borgmesterkandidater. Venstre valgte Ella Porskær, Gjern, som spidskandidat, mens Socialdemokratiet valgte Hanne Bæk Olsen, Silkeborg.
Ved det første kommunalvalg efter den nye kommunegrænse i november 2005 fik Venstre og Socialdemokratiet hhv. 12 og 11 mandater ud af et samlet byråd på 31 medlemmer. De to partier fik alligevel ikke borgmesterposten. Ingen af de store partier ville acceptere, at det andet parti fik posten. Jens Erik Jørgensen fra Det Konservative Folkeparti kunne i denne situation indtage posten med bred opbakning. Fra den 1. januar 2006 blev han formand for Sammenlægningsudvalget og fra den 1. januar 2007 borgmester i den nye kommune.
Årene 2007‑2009 blev en periode, hvor den nye kommune fandt sine egne ben, og hvor den nye udviklingsstrategi og kommunalplan kom på plads.
Et væsentligt spor var ønsket om at værne om Silkeborgs midtby som handelscentrum. Silkeborg skulle også i fremtiden være en levende by med et rigt handelsliv. Det krævede mange initiativer med hensyn til bebyggelse og infrastruktur og samtidig fravalg af et eller flere større varehuse i byens periferi.
Årene 2010‑2013 – den anden valgperiode – kom i kølvandet på finanskrisen fra 2008 til at stå i den økonomiske krises tegn. Valget i november 2009 var præget af tilbagegang for Venstre, der ligesom Socialdemokratiet fik ti mandater. Det betød, at SF efter en fordobling til seks mandater fra d. 1. januar 2010 kunne gøre Hanne Bæk Olsen (S) til borgmester.
Det viste sig imidlertid, at likviditeten var faldende, og gælden alarmerende; Silkeborg Kommune var 2009‑2010 i fare for at blive sat under statslig administration. Mange af forhåbningerne ved etableringen 2005‑2006 viste sig urealistiske, og byrådet med Hanne Bæk Olsen i spidsen gik i gang med en genopretning, hvor Socialdemokratiet, Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF gav hinanden håndslag på sammen at løse opgaven.
Indgrebene blev markante. Udgiftsniveauet blev sænket med omkring 250 mio. kr. Der blev indført store besparelser, og omkring 650 kommunale stillinger blev nedlagt. Trods mange protester blev nedskæringerne gennemført i 2011. Dermed fik Silkeborg Kommune styr på økonomien og et økonomisk råderum til fremtidige investeringer.
Kommunen lagde efterfølgende vægt på at inddrage borgerne bedre i det kommunale fællesskab og de mange lokale fællesskaber rundtom i kommunen.
Ved kommunalvalget i november 2013 blev Socialdemokratiet og SF straffet af vælgerne for at have stået sammen med de øvrige partier om at genoprette økonomien. Især SF måtte erkende, at det kostede at være underlagt ansvarets åg og gik tilbage fra seks til to mandater. Venstre vandt, og Steen Vindum (V) kunne overtage borgmesterstolen og fortsætte det brede samarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.