Image
Stynede popler og udsigt over Lunkebugten. Foto fra 2009.
Lunkebugten
Af /Ritzau Scanpix.
Image
Den godt 40 m lange jagtskonnert Fylla på vej gennem Svendborg Sund. Skonnerten er den eneste bevarede tremaster i Det Sydfynske Øhav.
Broen mellem Tåsinge og Fyn
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Tåsinge er en 70 km2 stor ø i Det Sydfynske Øhav. Den byder på både små og store landsbymiljøer, levende hegn, bevoksede diger, frodige haver, frugtplantager og særegne herregårdslandskaber.

Faktaboks

Etymologi
Stednavnet kendes fra 1231 som Thosland, af gammeldansk *thos, antagelig afledning af en rod med betydningen 'smelte', eller dette ord som stednavn, *Thos, måske oprindeligt navn på sundet mellem Tåsinge og Fyn, og land 'landområde'.

Tåsinge ligger syd for den fynske by Svendborg og havde i 2024 omkring 6.150 indbyggere. De fleste bor på den nordlige del af øen, der fungerer som en forstad til Svendborg.

Tåsinge fik i perioden 1957-1960 en fast forbindelse til den lille naboø Siø via en dæmning og en lavbro, Siøsundbroen. Siø blev kort efter en trædesten mellem Tåsinge og øen Langeland, for i 1962 blev Langelandsbroen åbnet. I 1966 åbnede Svendborgsundbroen mellem Tåsinge og Fyn.

Tåsinges landskaber

Terrænmæssigt deles øen op i en nordlig del domineret af den 72 m høje Bregninge Kirkebakke (koordinater 55.0235, 10.6099) og en sydlig del med et svagt bølget morænelandskab skabt under den seneste istid.

Den lavvandede havbugt Lunkebugten (koordinater 54.9929, 10.6521) skærer sig dybt ind i østkysten og adskiller Vemmenæshalvøen med sommerhusområde fra det øvrige Tåsinge. De stabile strøm- og vejrforhold i bugten gør, at den især om sommeren er stærkt trafikeret af skibsfart, der skal gennem Svendborg Sund samt farvandet mellem Tåsinge og Langeland.

Langs Tåsinges kyster er der skove som Vornæs Skov, Horseskov og Nørreskov. Ved både Vindeby, Lunkebugten og yderst på Vemmenæs er der campingfaciliteter.

Ambrosius Eg

Image
Ambrosius Stub er repræsenteret i Højskolesangbogen med "Den kedsom vinter gik sin gang". Måske sad han under træet, da han fik ideen til det lyrisk digt om en forårstur.
Stilkeg (Quercus robur)
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Et af de ældste træer på Tåsinge er Ambrosius Eg (koordinater 55.0186, 10.6411). Træet blev fredet i 1921, hvor Fredningsnævnet i kendelsen skriver:

Formål: Bevaring af Ambrosius-Egen. ... Det paagældende Egetræ "Ambrosius Egen" kaldet, fredes uden Erstatning til Stamhuset og Udskrift af nærværende Forretning læses som Hæftelse paa Matr. Nr. l Ba af Thorseng Hovedgaard.

Egen er opkaldt efter den fynske digter og skribent Ambrosius Stub. Hans far var skrædder og syede for egnens herregårde, og her var Ambrosius som barn ofte med rundt. Som voksen fungerede han som skriverkarl på herregårdene og fik i 1739 jobbet som huspoet og huslærer hos søheltens sønnesøn, kammerherre Niels Juel (1723-1766), på Valdemars Slot.

Ambrosius Eg lå også dengang nær slottet, så efter sigende sad Stub ofte i træets skygge for at få inspiration til sine skriverier. Af uransagelige grunde forlod Ambrosius Stub Valdemars Slot i 1752 med 50 rigsdaler på lommen, og han flyttede til Ribe. Egetræet, der i dag har en omkreds på ca. 7 m., blev plantet omkring år 1600.

Monnet

Øens sydligste del, Monnet, er en 122 ha stor, fredet strandeng, der mod syd ender i den tidligere ø, Vårø Knude. Området er en vigtig fuglelokalitet ligesom Tåsinge Vejle på vestkysten, hvor en tidligere fjord ved dæmningsbyggeri i 1765 blev afsnøret fra havet og fredet i 1941.

Øens historie

Christoffer 2. skænkede i 1329 Tåsinge til hertugen af Sachsen-Lauenburg, men øen kom i kronens besiddelse igen i 1400-tallet. Ellen Marsvin købte i 1623 hovedparten af Tåsinge, men året efter slaget i Køge Bugt i 1676 blev øen erhvervet af admiral Niels Juel. Sønnen Knud Juel samlede hele øen under Valdemars Slot. I 1911 begyndte man udstykningen af gårdene på øen.

Borgen Kærstrup nævnes første gang i år 1362 og har været den største fæstning på Tåsinge, hvorefter den blev afløst af Valdemars Slot. Borgen blev brudt ned og indgik i det nye slot, men voldstedet ligger der er endnu.

Kirkegården ved øens ældste kirke, Landet Kirke (54.9974, 10.5996), er gravsted for ElviraMadigan og Sixten Sparre. Bregninge Kirke er gravkirke for slægten Juel. Bjerreby Kirke blev revet ned i 1905 og erstattet af den nuværende kirke. Ved Bregninge Skov ligger den fredede og en af Danmarks ældste vandmøller, Ventepose Mølle, der fungerede fra omkring 1660 til 1934.

Byerne

De to største byer på Tåsinge kan nærmest betegnes som en sammenvokset by, der i dag fungerer som en slags forstad til Svendborg.

Vindeby er oprindeligt en middelalderlig landsby, der blev udflyttet fra Gammel Nyby og placeret ud mod Svendborg Sund som et færgested. Færgedrift mellem Vindeby og Svendborg har i århundreder forbundet Tåsinge med Fyn. Her var en livlig trafik af både færge og småbåde over Svendborg Sund, når tøsingerne skulle over vandet for at sælge deres varer på torvet i Svendborg.

Trafikken over sundet voksede kraftigt, og i færgernes sidste år krydsede omkring 1 mio. biler hvert år Svendborg Sund. I 1966 blev Svendborgsundbroen åbnet, færgerne blev solgt, og det var slut med den århundrede gamle færgefart mellem Tåsinge og Fyn. Færgelejet er i dag ombygget til lystbådehavn.

Troense er historisk set hverken en landsby eller en købstad men betegnes som en skipperby med en unik bystruktur. Det er en af Danmarks bedst bevarede skipperbyer, og mange af husene havde tidligere en tæt relation til skibsbyggeri, hav og skibsfart.

Fra Troense sejlede pæreskuderne bøndernes friske æbler og andet grønt til København, hvor lasten blev solgt direkte fra kajen ved Holmens Kanal til æblehungrende københavnere.

Havne

Image
Vornæs Havn er opbygget af træbroer og er i dag en af øens mindre lystbådehavne.
.

En af de gamle landingspladser eller småhavne er Vornæs Havn på vestsiden af øen med udsigt til naboøen Skarø. Den lille havn blev bygget omkring år 1900 på ydersiden af vejdæmningen over Tåsinge Vejle.

Vornæs Havn var lavvandet og havde plads til mindre fartøjer som jagter, motorbåde og pramme. Dens storhedstid var første halvdel af 1900-tallet, hvor den betjente lokaltrafik mellem Tåsinge, andre øer og fastlandet. Havnen sørgede for udveksling af fx landbrugsvarer, brænde og tømmer i lokalområdet.

Øen har i dag flere lidt større lystbådehavne som Skovballe og Vemmenæs og Stjovl. De to største er Vindeby og Troense. Troense Havn har anløbsbro for veteranfærgen M/S Helge.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig