The Washington Post indtager en enestående stilling i det amerikanske medielandskab som det største og mest toneangivende dagblad i USA’s hovedstad. Avisen nærlæses af politikere i Kongressen og ansatte i ministerier og forbundsagenturer.

Alene af den grund nyder The Washington Post som et regeringskritisk organ en indflydelse, som hæver sig over dets beskedne oplag og koncentration i regionen omkring Washington, D.C.

I 2026 havde avisen et oplag på under 100.000, mens antallet af online-abonnenter rundede de 2 millioner. Siden 2025 har The Washington Post mistet abonnenter. Det er sket som følge af flere runder med fyringer af et stort antal journalister og en højredrejning i de ledende artikler og i prioriteringen af opinionssiderne.

En liberal bastion

Internet-entreprenøren Jeff Bezos, der grundlagde Amazon, købte The Washington Post i 2013 fra Graham-familien.

Mangeårig udgiver havde været Katharine Graham (1917-2001), hvis far Eugene Meyer (1875-1959) havde ejet avisen siden 1933. Efter grundlæggelsen 1877 havde den været et organ for politiske partier og interesser. Under Meyer og hans datters ledelse forvandledes The Washington Post til en alsidig omnibus-avis.

Det var her, at de to undersøgende journalister Bob Woodward og Carl Bernstein (født 1944) i 1972 afslørede et indbrud i Det Demokratiske Partis hovedkvarter i Watergate-bygningen i Washington, D.C. Indbruddet viste sig at være beordret af præsident Richard Nixon midt i valgkampen 1971.

Under Graham-familiens ejerskab udviklede The Washington Post sig til en liberal bastion, hvis journalister blev anset for overvejende at nære sympati for Demokraterne.

Katharine Grahams barnebarn, Katharine Weymouth (født 1966), blev den sidste fra Graham-familien, der stod i spidsen for The Washington Post op til salget til Jeff Bezos i 2013.

I de første ti år efter Jeff Bezos’ overtagelse af avisen blev dens linje ikke væsentligt ændret.

En højredrejning i Trumps anden periode

Under præsidentvalgkampen 2024 nægtede Jeff Bezos at godkende en leder, der bakkede op om den demokratiske kandidat, vicepræsident Kamala Harris.

Det blev indledningen til en radikal omlægning af avisen, der år efter år havde kørt med et betydeligt underskud – dækket ind af Bezos’ formue.

I starten af 2026 blev 300 af avisens 800 journalister fyret. Mange poster i udlandet blev elimineret. Konservative synspunkter, ofte sympatiske over for præsident Donald Trump, dukkede op i de daglige ledere. Opinionssiderne blev domineret af konservative røster.

Samtidig blev nyhedsdækningen i The Washington Post indsnævret til at prioritere hjemligt stof og sikkerhedspolitik, mens udlandsdækningen blev rettet ind efter emner, som berører USA’s nationale interesser.

Samtidig med denne drastiske omlægning har avisen dog holdt fast i en tradition for undersøgende journalistik og en kritisk tilgang til regering og folkevalgte politikere, uagtet deres politiske standpunkter.

Læs mere i Lex

Eksterne link

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig