atonal musik

Atonal musik er musik, der ikke længere forholder sig til dur-mol-systemets tonearter. Efter spredte fortilfælde i Franz Liszts sene værker og hos den franske komponist Abel Decaux (1868-1943) kommer atonalitet for dagen i Arnold Schönbergs, Alban Bergs og Anton von Weberns ekspressionistiske værker fra ca. 1909 til midten af 1920'erne med deres udstrakte brug af kromatik og dissonerende samklange. På denne basis udviklede Schönberg sin dodekafone kompositionsmetode (tolvtoneteknik) i sine følgende værker. Disse er også atonale, men betegnelsen bruges dog mest om den førnævnte ikke-dodekafone musik. Tilløb til atonalitet kan tillige spores hos Aleksandr Skrjabin og Béla Bartók. Tolvtoneteknikken blev hurtigt overtaget af andre komponister end Schönberg.