bogmaleri

I bogrullen kan illustrationerne have frisens karakter, i bøgerne udgør de enkeltbilleder på bogsiderne. Ofte løber et ornament rundt ved bogsidens kant, et rammeværk, der afgrænser teksten, som almindeligvis er i to spalter. Initialer har ofte en særlig udformning, og de kan i nogle perioders bogmaleri fylde en hel bogside, fx i den irske Book of Kells.

Som regel er billederne komponeret således, at de indordner sig efter spaltehøjde og -bredde. De ornamenterede bogsider udgør én tradition inden for bogmaleriet, en anden er bøger med illustrationer af forestillende eller fortællende indhold.

Bogrullerne fra oldtidens Egypten indeholder billeder, der viser den dødes rejse til det hinsides, de såkaldte dødebøger; de tidligste stammer fra ca. 1400 f.Kr., de mest berømte findes i dag på British Museum i London og på Cairos Nationalmuseum.

Motiverne i antikkens bogmaleri har formentlig især illustreret Homers Iliaden og Odysseen; et fragment fra 200-400-tallet e.Kr. findes i Biblioteca Ambrosiana i Milano. I senantik og tidlig middelalder ses fx illustrationer af Vergils Æneiden, hvoraf et fragment fra 300-400-tallet findes bevaret i Vatikanet. Den antikke tradition kan muligvis afspejles så sent som i 900-tallet med bl.a. Josva-rullen i Vatikanet og Paris-psalteret i Bibliothèque nationale i Paris.

I Karl den Stores og hans efterfølgeres tid i 800- og 900-tallet blomstrede bogmaleriet, og fra denne tid findes helsides billeder af tronende herskere, evangelister og symbolladede fremstillinger af fx livets brønd, der pryder bl.a. Utrecht-psalteret (ca. 820, Universitetsbiblioteket i Utrecht) og Codex Aureus fra Sankt Emmeram i Regensburg (ca. 870, Staatsbibliothek i München). Læs mere om bogmaleriet i denne periode i artiklen om karolingisk kunst.

I højmiddelalderen illustreredes særlig bibler, salmebøger, evangelier og tidebøger; berømte er bl.a. Echternach-evangeliet fra 1000-tallet (Germanisches Nationalmuseum, Nürnberg), en Codex Aureus i Escorial og Saint Swithin's Psalterium fra ca. 1150 (British Library, London).

Den internationale gotiks bogmaleri er karakteristisk ved at have mønsterbaggrund for scenerne, der ofte har profant indhold, fx jagtscener, måltider eller lyrisk fortællende beretninger med elegante herrer og damer i samtidens dragter (ridderromaner) eller mytologisk/historiske fremstillinger af fx de franske kongers historie og afstamning.

Det franske bogmaleri var det førende i 1200- og 1300-tallet. En særlig fornem tradition var franske fyrsters bøger fra 1400-tallet, de såkaldte tidebøger. Disse bøger indeholder gerne bønner for de forskellige måneder, jomfru Maria og Jesu liv, afpasset årets højtider som fx påske og pinse. De berømteste bøger blev fremstillet for den franske konges brødre, især hertugen af Berry, og de blev illustreret af bl.a. brødrene Limbourg og Jean Fouquet; de findes i dag på Bibliothèque nationale i Paris og slottet i Chantilly.

Heri skildres, ud over de hellige scener og helgenbillederne, hertugens slotte og årets gang, hvor dagligdags hændelser som såning og høst samt jagt og tidsfordriv er fremstillet som månedsbilleder. Samtidig oplevede det flamske og italienske bogmaleri en blomstring, og her fik både hellige og profane samt historiske temaer plads. Fremragende eksempler er Mediciernes og Esternes bibler.