Den gule plet er en lille oval fordybning i nethinden ved øjets bageste pol. Denne del af nethinden har den største følsomhed. Når man kigger på en genstand, og billedet af den rammer den gule plet i øjet — altså når man fokuserer på et bestemt punkt — så ser man det punkt tydeligere og med flere detaljer end resten af genstanden.
Faktaboks
- Også kendt som
-
latin macula lutea (macula 'plet, mærke', lutea 'gul, gylden').
Hos ældre mennesker kan der af og til opstå aldersforandringer i den gule plet, makuladegeneration, hvilket kan medføre, at læsesynet går tabt.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.