Heller, tysk mønt med navn efter møntstedet Hall i SV-Tyskland. Udmøntningen begyndte sidst i 1100-t. under Frederik Barbarossa; helleren var da en sølvpenning med vægten 0,55 g, hvoraf ca. 2/3 var sølv. På forsiden var præget en hånd, muligvis et majestætssymbol, som blev karakteristisk for mønttypen. Helleren blev især i 1300-t. meget udbredt i store dele af Tyskland, da den også blev præget i Frankfurt, Speyer og Nürnberg. Fra 1500-t. var helleren en kobbermønt med værdi af en halvpenning. Helleren blev præget indtil 1856 i Bayern, og den genopstod som mindste møntenhed i Østrig 1892-1919. Navnet på den tjekkiske skillemønt haler er afledt af heller.