Hypokondriet er området bag ribbenene. Hypokondriet afgrænses nedadtil af et plan under ribbensbruskene og når fra hver side ind til midt-claviculærlinjerne (vertikal linje, der skærer midten af kravebenet). Der er således en regio hypochondriaca på hver side og disse ligger op ad regio epigastrica. I regio hypochondriaca ligger på højre side leveren med galdeblæren og på venstre side ligger venstre leverlap, mavesækken og milten.
Faktaboks
- Etymologi
-
Ordet hypokondrium kommer af græsk hypo- 'under' og khondros 'brusk'.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.