Myxobakterier, (1. led af gr. myxa 'slim'), bakterieorden med ca. 30 arter af gramnegative, aerobe jordbakterier, der bevæger sig glidende, ofte indlejrede i et slimlag. Når myxobakterier søger føde, danner cellerne sværme, som samlet bevæger sig på en koordineret måde. Myxobakterier kan enten være bakteriolytiske og udskille enzymer, der lyserer (opløser) andre bakterier, eller cellulolytiske og nedbryde plantedele. Når føden bliver utilstrækkelig, danner de karakteristiske frugtlegemer, idet bakterierne først samler sig og danner små bunker, som igen samler sig til stilken og hovedet af et frugtlegeme, hvori der til sidst dannes hvilende myxosporer. Myxobakterier udviser celle til celle-kommunikation, som er nødvendig for koordineringen af fødejagt og dannelse af frugtlegemer og sporer. De ofte stærkt farvede frugtlegemer kan ses som slimlag på bark og forrådnede plantedele eller på afføring fra dyr. Myxosporer kan i naturen overleve i op til ti år, selv under vanskelige forhold.
Det sker
Pia Olsen Dyhr
Pia Olsen Dyhr, formand for SF og nyudnævnt økonomi- og indenrigsminister, modtager i disse dage kritik for sin ansættelse af en personlig rådgiver, der i 2020 blev fyret fra SF på grund af tre sager om seksuelle krænkelser og upassende adfærd.
SpaceX
SpaceX blev den største børsnotering nogensinde, da techselskabet den 12. juni solgte 555 millioner aktier til 135 dollars stykket. SpaceX er en amerikansk rumfartsvirksomhed grundlagt i 2002 af iværksætter og forretningsmand Elon Musk.
VM i fodbold for mænd
Verdensmesterskabet i fodbold for mænd er netop begyndt. Den vigtigste turnering i international herrefodbold og en af de største mediebegivenheder i sportens verden.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.