En trolleybus er en bus med elektromotor, der forsynes med strøm fra køreledninger ophængt over vejbanen. Trolleybusser anvendes næsten udelukkende i bytrafik eller i bjergegne, da fordelene ved dem er næsten lydløs kørsel, god acceleration og evne til at klare store stigninger.
De første trolleybusser blev introduceret i begyndelsen af 1900-tallet. De fik stor udbredelse i Europa i 1920'erne og er endnu dominerende i Østeuropa. I Vesteuropa blev trolleybusserne fra 1950'erne til 1970'erne mange steder erstattet med almindelige busser, som er væsentlig billigere i drift.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.