usutuvirus

Usutuvirus er omkring 40-60 nanometer i diameter og har en ydre membran, der ødelægges af sæbe og sprit. Genomet er en enkelt positiv orienteret RNA-streng på 11.064 baser, der i inficerede cellers cytoplasma koder for et langt polyprotein på 3434 aminosyrer, som spaltes til tre strukturproteiner; kapsid C, pre-membran pre-M og overflade E, og otte ikke-strukturelle regulerende proteiner.

Usutuvirus blev opdaget i Afrika og har spredt sig til bl.a. Europa og har ændret egenskaber (muteret), og som ved andre RNA-virus forventes en større mutationsrate. Gennem mutation er fx spredningen gennem flere forskellige myggearter og fuglearter er blevet mulig. Sammenligninger af usutuvirus-gener fra forskellige dyr og geografiske områder har således opdelt usutuvirus i foreløbig otte undertyper: tre afrikanske og fem europæiske undertyper, som alle har bestemte geografisk specifikke mutationer.

Det kan forudsiges, at usutuvirus vil sprede sig i Europa i antal og geografisk videre til de asiatiske lande fra den østlige del af Rusland til den østlige del af Kina, Taiwan, Korea og Japan og risikere at gøre også mennesker syge. Flere mutationer i disse RNA-usutuvirus kan gøre disse virus endnu farligere for mennesker og dyr i fremtiden.

I løbet af de første registrerede udbrud blandt solsorte i Østrig 2001 blev usutuvirus påvist i trækfugle. Efter de første fugleudbrud blev man opmærksom på lignende mystiske sygdomsudbrud blandt solsorte, der døde i 1996 i Italien, og ved genetisk testning af de gamle opbevarede vævsprøver fra solsortene, som også er trækfugle, fandt man faktisk usutuvirus som årsag. Så spredningen af usutuvirus er åbenbart sket langt tidligere, men det blev ikke erkendt nok, fordi udbruddet kun blev publiceret i et lokalt italiensk tidsskrift, som ikke mange læste.

Der kom efterfølgende udbrud af usutuvirus blandt fugle i Ungarn i 2003-2006, i Schweiz i 2006, i Spanien i 2006-2009 og i Italien i 2009.

I udbrud i Tyskland og Østrig i 2011-2012 estimerede myndighederne, at ca. 200.000-400.0000 solsorte døde. Efter nye udbrud i fugle i Tyskland (2013) og spredning til Belgien (2014) spredte usutuvirus sig til et meget stort udbrud på tværs af flere landegrænser i Europa (Tyskland, Belgien, Frankrig, Holland) i de varme somre i 2016 og 2018.

I 2019 blev virussen påvist i en enkelt solsort på Öland i Sverige, og siden 2024 har usutuvirus spredt sig til Danmark gennem inficerede trækfugle.

I 2024 kom usutuvirus til Danmark fra Sydeuropa og blev påvist i 59 fugle, heraf 56 solsorte, to store flagspætter og en rød glente i perioden august til oktober. I 2025 blev usutuvirus igen påvist i danske fugle, og i 2026 blev virus påvist i myg i Danmark, så det er sandsynligt, at fuglene er blevet smittet her i landet. I mange af tilfælde hos solsorte i Danmark har de syge fugle været unge fugle, altså solsorteunger udklækket i Danmark samme år.

Det første beskrevne tilfælde af symptomer ved infektion med usutuvirus hos en person var i 1981 i Den Centralafrikanske Republik, hvor en mand fik feber og udslæt i nogle få dage. I Afrika har usutuvirus typisk været uden symptomer eller har givet en mild sygdom med feber og udslæt, men med spredningen til Europa har usutuvirus også demonstreret få tilfælde af alvorlig meningitis og hjernebetændelse, især hos personer med svækket immunforsvar.

Det første tilfælde af alvorlig usutuinfektion var i 2009 i Italien hos en kvinde, der fik hjernebetændelse. I retrospektive undersøgelser af hjernevæske og blod fra patienter med hjernebetændelser i Italiens Emilia-Romagna-region mellem år 2008-2011 fandt man usutuvirus hos fire mænd og fire kvinder, der dog alle otte havde svækket immunforsvar.

Smitte mellem mennesker kan ske ved blodbåren smitte, fx ved blodtransfusion, men der er endnu ikke påvist smitte med usutuvirus i forbindelse med blodtransfusioner. Den beslægtede vestnilvirus er set overført med blodtransfusioner med inficeret blod, og i lande, hvor blod, stamceller og organdonorer screenes og testes for vestnilvirus, overvejes det også at indføre screening for usutuvirus.

Symptomer og tegn på smitte hos en fugl er svage eller apatiske fugle, som sidder uden at reagere, de afmagres og ændrer adfærd og får koordinationsproblemer, fx kan de falde ned, når de prøver at flyve. Fugle kan også dø akut uden forudgående symptomer.

De fleste smittede mennesker får ingen eller milde symptomer såsom feber, hovedpine, gulsot og udslæt. I sjældne tilfælde kan smitte med usutuvirus give hjernebetændelse (encefalitis) og/eller hjernehindebetændelse (meningitis). Smitte kan være alvorlig for personer med svækket immunforsvar og kan efterlade følgevirkninger hos overlevende. På trods af større udbredelse af virussen hos fugle i Europa i de seneste år, er der kun rapporteret om meget få alvorlige tilfælde hos mennesker.

Infektion kan desuden påvises ved at undersøge blod for virus-specifikke antistoffer (IgM og IgG) i blodprøver, men da forskellige flavivirus ligner hinanden, også i deres overfladeproteiners struktur, kan der opstå en krydsreaktion af antistoffer – især mellem vestnilvirus- og usutuvirus-antistoffer, som kan besværliggøre den korrekte diagnose. Derudover er det muligt, at patienter faktisk er dobbelt-inficeret med både vestnilvirus og usutuvirus, som jo minder meget om hinanden genetisk, strukturelt og i sygdomme, og overføres med samme myg i samme geografiske områder.