Adolphe Sax

Adolphe Sax arbejdede konstant med at skabe nye og bedre instrumenter, men mange af hans ideer var lige så meget forbedringer af eksisterende instrumenter som helt nye opfindelser.

Adolphe Sax blev indført i instrumentbygning hos sin far, der var tømrer og instrumentmager. Senere studerede han fløjte og klarinet på Bruxelles Musikkonservatorium, og derefter blev han udlært instrumentmager.

I 1842 tog han til Paris med kun 30 francs på lommen. Sax havde et usædvanligt stort gåpåmod, og han har senere udtalt: "Der findes erobrere og dem, der bliver erobret. Jeg foretrækker at være blandt de første!" I Paris inviterede han den berømte komponist Hector Berlioz til at bedømme sine instrumenter. Dette resulterede i en varm anbefaling i tidsskriftet Journal des débats:

M. Adolphe Sax fra Bruxelles … er en mand med gennemtrængende sind; klar, ihærdig, med en udholdenhed og stor dygtighed … Han er på samme tid en lommeregner, akustiker og om nødvendigt også et smelteværk, og gravør. Han kan tænke og handle. Han opfinder og udfører.

Samme år slog Adolphe Sax sig ned med sit eget instrumentbyggerfirma i Paris. Her var der i forvejen mange instrumentmagere i skarp indbyrdes konkurrence, så han var ikke særlig velkommen. Men han overlevede i kraft af sin dygtighed og ved at have støtte hos en række prominente komponister som Donizetti, Meyerbeer og Berlioz. En overgang havde han 200 ansatte.

I 1842 havde den franske regering nedsat en kommission, der skulle forbedre den franske militærmusik. To måneder senere inviterede man instrumentmagere til at melde deres produkter med henblik på at de kunne bruges i militærorkestrene. Det endte med en koncert den 22. april 1845, hvor to orkestre skulle konkurrere: Et traditionelt harmoniorkester, dirigeret af den italienske komponist, musikdirektør og professor på konservatoriet Michele Carafa de Colobrano (1787-1872), og et orkester, der mest bestod af saxhorn og klarinetter dirigeret af Sax selv. Begge skulle spille de samme stykker af komponisten Adolphe Adam. Det var noget af en begivenhed, der blev overværet af 20.000 tilhørere.

Sax vandt overlegent på grund af den klanglige homogenitet og en langt større klangfylde i mellemregistret. Sejren betød, at Sax fik kontrakt på at levere instrumenter til hele den franske militærmusik. Han kom ikke bare til at supplere lidt med de nye instrumenter, mange steder kom besætningen faktisk overvejende til at bestå af hans saxhorn.

Dette førte til konflikt, for de andre instrumentmagere mente, at der intet nyt var i Sax’ instrumenter, og at det var uretfærdigt, at han overhovedet kunne få patent på dem. For så vidt havde de ret i, at saxhornene ikke var nogen ny opfindelse, men de var bedre end de andres instrumenter, og ideen med en instrumentfamilie var Sax kommet først med.

Gennem årene fik Adolphe Sax mange patenter og stor succes, men han var hårdt presset fra alle sider, og der blev lavet plagiater af hans instrumenter, hvilket førte til et stort antal retssager.

I perioden 1843-1860 solgte Sax' fabrik ca. 20.000 instrumenter, men han var ikke god i pengesager, og ikke engang hans store salg kunne holde ham økonomisk oven vande. Han var tæt på at gå fallit tre gange, i 1852, 1873 og i 1877, og i 1877 undgik han det kun, fordi han blev reddet af en af sine beundrere, kejser Napoleon 3. Selv om Sax’s instrumenter blev anset for at være de bedste, endte det alligevel med, at han – og en række af de andre instrumentmagere – gik fallit.

• blæseinstrumenter
• messingblæseinstrumenter
• saxofon