Alban Berg

I årene 1914-1922 skrev Berg operaen Wozzeck. Den bygger på et drama af Georg Büchner og b lev en milepæl i 1900-tallets operahistorie. Premieren i december 1925 i Berlin under Erich Kleiber gjorde med ét slag Berg berømt.

I 1920'erne tilegnede han sig den tolvtoneteknik, som Schönberg havde skabt, og nu fulgte en kammerkoncert for klaver, violin og 13 blæsere, Lyrisk suite for strygekvartet og koncertarien Der Wein til tekster af den franske digter Charles Baudelaire oversat til tysk af Stefan George.

I 1929 påbegyndte Berg kompositionen af sit andet hovedværk, operaen Lulu, efter to dramaer af Frank Wedekind. Inden 3. akt var instrumenteret, modtog han en bestilling fra violinisten Louis Krasner på en violinkoncert.

Den blev skrevet i stor hast som et requiem over Manon Gropius, den tidligt afdøde datter af Alma Mahler (1879-1964) og arkitekten Walter Gropius. Kort efter døde Berg selv og efterlod således 3. akt af Lulu komponeret, men ikke instrumenteret. Hans enke, Helene Berg (1885-1976), tillod kun opførelse af de to akter, og først efter hendes død blev 3. akt instrumenteret og udgivet af Friedrich Cerha.

Når Alban Berg med sin musik har vundet gehør i videre kredse end de to andre wienerskolekomponister, kan det blandt andet skyldes, at han er den af dem, der førte mest af den romantiske arv med over i den atonale klangverden.