Anne Meinstrup

Anne Meinstrup var datter af rigsråd og landsdommer Henrik Meinstrup og Margrethe Christiansdatter Daa og voksede op på Sjælland. Hun lærte at læse og skrive, at føre regnskaber, at drive godser, og hun fik viden om jura.

Anne Meinstrup blev gift to gange: i 1491 med rigsråd Holger Eriksen Rosenkrantz til Boller (død 1496) og i 1497 med Jørgen Ahlefeldt til Søgaard (død 1500). I sit første ægteskab fik Anne fire børn.

Anne Meinstrup var omkring 1503-1534 hofmesterinde for tre dronninger: Christine af Sachsen, Elisabeth af Habsburg (til 1517) og Sophie af Pommern (fra 1523).

Hun mistede stillingen i et par år, da hun faldt i unåde hos Christian 2. efter at kritisere hans forhold til elskerinden Dyveke, og forlod Danmark frem til 1523. I årene ca. 1517-1522 opholdt hun sig i Nordtyskland, bl.a. i Lübeck.

I forbindelse med Frederik 1.s kroning blev Anne Meinstrup genindsat som hofmesterinde for dronning Sophie af Pommern.

Anne Meinstrups enkestand var præget af selvstændighed, et stort netværk og en magtfuld position. Hun ejede og styrede godser, som hun havde arvet efter forældrene, og førte to arvesager mod sine to afdøde ægtemænds familier om jordbesiddelser.

Senest i 1507, mens hun var hofmesterinde ved Christine af Sachsens hof, fik Anne Meinstrup Højstrup på Stevns som pantelen, efter hun lånte kong Hans penge. Christian 2. fratog hende lenet igen i 1518, men hun fik det tilbage efter få år.

I 1535 blev Anne Meinstrup forlenet med Sæbygård af grev Christoffer af Oldenburg, som hun støttede under Grevens Fejde. Embedet som lensmand gjorde Anne Meinstrup til en officiel del af Danmarks administration.

• Danmark under Reformation og enevælde
• Christine af Sachsen
• Elisabeth af Habsburg
• Sophie af Pommern

• Anne Meinstrup