Barbizon-skolen var en gruppe franske landskabsmalere, der levede og arbejdede i landsbyen Barbizon i udkanten af Fontainebleau-skovene nær Paris.
Faktaboks
- Også kendt som
-
Fontainebleau-skolen
Kunstnerkolonien blev grundlagt i 1840'erne af Théodore Rousseau, der allerede i 1830'erne dyrkede friluftsmaleriet i Barbizon. Dens betydeligste medlemmer var Charles-François Daubigny, Narcisse Diaz de la Peña, Constant Troyon og Jules Dupré; mere kendte malere som Camille Corot og Jean François Millet var periodisk tilknyttet gruppen, men regnes ikke blandt dens faste medlemmer.
Barbizon-skolens malere gennemførte et overvejende naturalistisk opgør med den idealistiske naturskildring, dens klassiske monumentale landskabskompositioner og akademiske traditioner. I stedet dyrkede de en stemningspræget sansning af intime naturudsnit og søgte at indfange motivets flygtige belysninger. Gennem deres friske øjebliksregistreringer lagde de grunden til impressionismens udvikling i 1870'erne.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.