Catalina er et tomotoret parasolvinget fly af amerikansk konstruktion, fremstillet af Consolidated Aircraft dels som flyvebåd, dels som amfibiefly. Flytypen var udbredt under 2. verdenskrig og anvendtes efter krigen i en årrække af Flyvevåbnet til flyvninger i Grønland, ligesom det blev anvendt af flyvevåbnets redningseskadrille 722 til eftersøgningsopgaver i danske farvande. Catalinafly fra det canadiske selskab Eastern Provincial Airways (EPA) blev anvendt til indenrigsflyvning i Grønland i perioden 1958-1965.
Faktaboks
- Etymologi
- Betegnelsen PBY er kort for U.S. Navys Patrol Boat og leverandøren Consolidated Aircrafts identifikationsbogstav Y.
- Også kendt som
-
Consolidated PBY Catalina
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.